Efter sammenstød i Esbjerg: Nu er der nyt i sagen
Efter flere ugers reparation er skibet Brave Tern nu klar til at indgå i driften igen.
Det skriver TVSyd.
Holdingselskabet Bonheur ASA, der ejer rederiet Fred. Olsen Windcarriers, oplyser i en rapport, som TV Syd har fået adgang til, at skibet er klar til at indgå i driften igen.
Hændelsen skete den 10. juni, hvor Brave Tern ramte et andet vindmølleinstallationsskib ved navn Wind Keeper og efterfølgende en kran på havnekajen ved Esbjerg Havn.
I rapporten beskriver selskabet selv hændelsen sådan:
“Vindmøllevinger, der var ombord på Brave Tern, fik kontakt med et andet vindmølleinstallationsskib under manøvrering gennem en snæver passage i Esbjerg Havn.”
Ifølge TV Syd fremgår det også af rapporten, at skibet efterfølgende har været under reparation i tre uger, og at det nu er klar til at komme tilbage i drift.
Læs også: Uheld på Esbjerg Havn: Skib tilbageholdt efter sammenstød