Efter skuffelse: Team Esbjerg tog bronzemedaljerne
Det var et skuffet Team Esbjerg hold, der gik fra banen lørdag i Budapest, hvor de havde tabt knebent 28-29 til Gyori i kvindernes Champions League.
Men søndag skulle de finde motivationen igen, da der var bronzemedaljer på spil.
I en tæt kamp mod Metz lykkedes det esbjergenserne at få oprejsning og vandt opgøret 30-27.
Metz fik den bedste start på kampen og kom foran 4-1.
Men herefter kom Team Esbjerg bedre med og fandt melodien, hvor Anna Kristensen også diskede op med flere gode redninger.
Team Esbjerg havde sågar en føring på fem mål 16-11, men franskmændene kæmpede sig tilbage i opgøret.
De to hold gik til pause ved stillingen 17-16 til Team Esbjerg.
Efter pausen kom Metz bedst ud, og de kom foran 19-18.
Anden halvleg blev en tæt affære, hvor de to hold fulgtes ad, men med franskmændene i førersædet.
Ved stillingen 25-23 til Metz viste Team Esbjergs Henny Reistad, hvorfor hun er kåret til verdens bedste håndboldspiller. Hun scorede nemlig fire mål på stribe.
I slutminutter lykkedes det Team Esbjerg at køre sejren hjem og vinde 30-27.
Dermed blev det bronzemedaljer til Team Esbjerg i årets udgave Champions League.