Elever evakueret fra klasserne: Bombetrussel mod skole i Esbjerg
Politiet er tirsdag eftermiddag ved at undersøge et mistænkeligt forhold på Fovrfeldtskolen Bhor.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på mediet X.
Vi er til stede på Fovrfeldtskolen Bohr i Esbjerg. Skolen har modtaget besked om mistænkeligt forhold, som gør, at alle elever er ført ud af skolen, mens vi arbejder på stedet. Skal man hente børn, foregår det på sportspladsen øst for skolen. #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) May 7, 2024
Afhentning af børn
Da der er modtaget besked om mistænkeligt forhold på skolen, er børnene ført ud af skolen, imens politiet arbejder på stedet.
Skal du hente dit barn, skal du derfor hente det/dem på sportspladsen øst for skolen.
Ifølge TVSyd er der tale om en bombetrussel.
Det har skolelederen Jan Pimenta skrevet på Aula i en besked til forældrene for at få dem til at hente deres børn.
Det fremgår af skolens hjemmeside, at den har lidt over 750 elever fordelt på 33 klasser.
I april var der en alvorlig hændelse på en anden skole i Esbjerg.
Her blev seks syrebomber kastet ind i skolegården ved Rørkjær Skole Urban i Esbjerg.
Politiet fandt efterfølgende frem til tre mindreårige drenge, som stod bag syrebomberne på skolen.