Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Elsker du at lave mad? Så læs med her

Af Sebastian Tofte Rasmussen
"Vi leder efter madglade danskere, der har lyst til at prøve sig selv af i et af de mest intense og lærerige køkkener i landet," Foto: Masterchef

Nu har madglade esbjergensere chancen for at træde ind i det legendariske tv-køkken – og ansøgningsfristen nærmer sig

Hvis du elsker at trylle med gode råvarer, drømmer om at få kyndig sparring fra nogle af landets dygtigste kokke – og ikke mindst vil teste dig selv foran rullende kameraer – så er det nu, du skal slå til.

MasterChef er nemlig gået i gang med at finde deltagerne til den nye sæson i 2026. Og i Esbjerg og omegn er der helt sikkert flere, der kunne tage konkurrencen med bravour – det er bare med at springe ud i det.

Amatørkokke søges – men kun de passionerede

Du behøver ikke være professionel for at være med. Faktisk må du netop ikke have en uddannelse som kok, og du må heller ikke have arbejdet professionelt i køkkenbranchen.

“Vi leder efter madglade danskere, der har lyst til at prøve sig selv af i et af de mest intense og lærerige køkkener i landet,” lyder det fra holdet bag MasterChef.

Du skal dog være fyldt 18 år, og du må godt have taget grundforløbet på hotel- og restaurantskolen – men ikke være i praktik. Du må også gerne være uddannet bager, men konditor går ikke.

Optagelserne ruller over sommeren

Optagelserne ligger spredt ud over juni, august, september og oktober 2025. Går du hele vejen til finalen, skal du maksimalt afsætte 18 optagedage. Først skal du dog igennem to castings – én i uge 17 eller 18 og en eventuel slutcasting den 10. eller 18. maj, hvor du skal vise dine evner i et køkken.

Søg allerede i dag

Fristen for at sende din ansøgning er den 10. april 2025 – men holdet bag programmet opfordrer alle til at søge så hurtigt som muligt, da castingen foregår løbende.

Så hvis du har en MasterChef i maven og bor i Esbjerg – så er det nu, du skal i gang med at pudse knivene og finde dine bedste opskrifter frem. Måske bliver det dig, vi hepper på fra sofaen næste år.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.