Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes

IMG_0183-1024x768
Foto: Camilla Thorenfeldt

Hos La Prosciutteria, også kaldet Lapro, er passionen for råvarer og mennesker vokset til en lokal succes.

Men ambitionen er ikke at blive større. Det er at blive ved med at være dem, de er.

Der dufter af en bid af Italien og lækre råvarer, når man træder ind hos La Prosciutteria på Havbakken i Hjerting.

I disken frister alt fra antipasti og italienske delikatesser til frisklavede frokostretter, desserter og selskabsmenuer.

De er særligt kendt for deres gourmetpizzaer, som er blevet et trækplaster i sig selv, sammen med deres populære frokostbokse og hjemmelavede retter, der kan tages med hjem.

Bag det hele står Kjeld og Yvette Bindesbøl Christensen, ægteparret, der sammen har skabt en italiensk specialbutik, hvor kvalitet, håndværk og personlig kontakt er i centrum.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Lapros smukke butik i Hjerting, er en italiensk delikatessebutik med antipasti, pizza og specialiteter. Foto: Camilla Thorenfeldt

Og selvom forretningen er vokset markant siden begyndelsen, er deres tilgang stadig den samme:

At kunne levere et lille stykke Italien i Esbjerg. Skabt med passion. Og båret frem af dem, der bliver ved med at komme igen.

“Vi havde aldrig tænkt, at det skulle blive så stort. Det var 100 procent Kjelds idé. Jeg var faktisk ikke helt tosset med den i starten. Og i dag er jeg virkelig stolt af det, han satte i gang,” siger Yvette.

Startede med en idé, og et modigt spring

Lapro åbnede i august 2019 på Jørgen Pedersensvej i Esbjerg. Kort tid efter ramte corona, og som nystartet virksomhed kunne det have været en svær start.

Men det blev i stedet et vendepunkt.

“Vi var jo helt nye, og lige pludselig kunne folk ikke komme ud og handle på samme måde. Så vi måtte tænke hurtigt. Vi købte nogle pizzabunde hjem og begyndte at lave færdige pizzakits med fyld, som folk selv kunne bage derhjemme,” fortæller Kjeld.

Yvette nikker.

“Det var egentlig for at få brugt de gode råvarer, vi allerede havde. Men det viste sig ret hurtigt, at det var lige det, folk manglede,” forklarer de.

Det simple koncept ramte plet.

Kunderne fandt hurtigt vej til den lille butik, og de lækre pizzakits blev en succes, der rakte langt ud over nedlukningen.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Lapro sælger håndåbnede pizzabunde fra Italien, som kunderne selv kan bage derhjemme, et koncept, der tog fart under corona og i dag er en fast del af sortimentet. Foto: Camilla Thorenfeldt

“Det tog virkelig fart. Folk kom igen og igen, og pludselig var det ikke bare en midlertidig løsning, det blev en del af det, vi er i dag,” siger Kjeld stolt.

I dag er konceptet videreudviklet og en fast del af sortimentet.

“Nu sælger vi mellem 500 og 600 pizzabunde om ugen. Og om onsdagen, når vi kører tilbud, kan vi ligge på 200–300 alene den dag,” fortæller de.

Bundene er lavet i Italien og håndåbnede, ikke maskinproducerede.

“Selvom det er færdigbunde, er det er et håndværk, ligesom så meget andet vi har. Det betyder noget for smagen og for oplevelsen,” siger Kjeld.

Yvette sprang med på vognen

I begyndelsen var Kjeld alene med projektet, mens Yvette arbejdede som dekoratør i Bilka. Det var hende, der stod bag det visuelle inden butikken åbende op, hun designede logoet og satte rammen for, hvordan butikken skulle se ud og opleves.

Men selvom hun i starten stod lidt på sidelinjen, varede det ikke længe.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Udvalget hos Lapro er håndplukket med fokus på kvalitet, smag og ægte italiensk håndværk. Foto: Camilla Thorenfeldt

Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg kunne jo se, hvad der var ved at ske. Og hvor meget hjerte Kjeld lagde i det. Så efter et halvt år tænkte jeg: Nu gør vi det sammen,” siger hun og smiler.

Siden har de drevet Lapro side om side, med en klar rollefordeling, men med fælles retning.

Yvette styrer butikken, kunderne og ordrebestillinger, mens Kjeld, der er uddannet kok, har fokus på udvikling, indkøb og køkkenet.

“Hun bremser mig lige en gang imellem,” siger Kjeld med et smil.

Yvette smiler.

“Nogen skal jo holde lidt igen. Det handler om at finde balancen og hjælpe hinanden,” forklarer hun.

Og netop den balance mellem idé og overblik er i dag en af styrkerne bag Lapro.

Udvikling uden at miste sig selv

I februar 2024 flyttede Lapro til Havbakken i Hjerting, hvor de i dag har været i godt to år. Her har de fået bedre plads, både til kunderne og til at udvikle det, de brænder for.

Udover salget i butikken leverer Lapro også mad til alt fra runde fødselsdage og store fester til receptioner og begravelser.

Samtidig har de opbygget et stærkt samarbejde med Brugsen i Askov, hvor kunder kan bestille deres mad online og hente udvalgte antipasti-menuer lokalt. Så parret laver maden i butikken og kører det til Brugsen, så afhenter kunderne selv.

Vi vil gerne gøre det nemt for folk at få fat i vores mad. Det handler om service, og om at give endnu flere mulighed for at få glæde af det, vi laver,” siger de.

Men selvom rammerne er blevet større, er tankegangen den samme.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Giorgio og Johan er en del af hverdagen i køkkenet hos Lapro, hvor der hver dag laves autentiske retter fra bunden. Foto: Camilla Thorenfeldt

“Vi har hele tiden bygget på det, der virker. Det handler ikke om at lave det hele om, men om at gøre det bedre, stille og roligt,”siger Kjeld.

I dag producerer de så meget som muligt fra bunden. Disken er fyldt med antipasti, specialiteter og hjemmelavede retter lavet på ægte italienske råvarer.

Et vigtigt skridt i udviklingen kom i november 2025, da kokken Giorgio blev en del af teamet.

Han er et kendt navn i Esbjerg og har i 15 år lavet pizza til byens borgere fra blandt andet sit eget sted, Da Giorgio, på Hjertingvej. Og forbindelsen til Lapro var allerede der.

“Jeg kendte jo godt Lapro og Kjeld og Yvette i forvejen. Jeg handlede selv mine råvarer her, da jeg havde mit eget sted,” fortæller han.

Derfor var han heller ikke i tvivl, da muligheden opstod.

“Her får jeg lov til at arbejde med det, jeg elsker, og med de rigtige råvarer. Det betyder alt,” smiler han.

I dag står han blandt andet for at lave toskansk kødsovs, lasagne og andre autentiske retter, som kunderne kan tage med hjem direkte fra disken.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Med erfaring fra eget pizzeria bringer Giorgio klassiske italienske retter til disken hos Lapro. Foto: Camilla Thorenfeldt

Og det stopper ikke der.

“Giorgio laver også pizzadejen, som vi sælger til kunderne. Så kan folk selv stå derhjemme og trylle i køkkenet, med de samme gode råvarer,” fortæller Yvette.

I dag består Lapro af ni personer, Kjeld og Yvette samt syv medarbejdere. Christina, som bor i Hjerting, har i snart to år været en fast del af holdet og er en stabil og vellidt kollega, der kender mange af kunderne.

Men for dem er det langt mere end en arbejdsplads.

“Det er vigtigt for os, at det også er et sted, hvor der er plads til mennesker, kke kun fagligt, men også personligt,” siger Yvette.

De samarbejder blandt andet med Esbjerg Kommune og har haft flere ansatte i forskellige forløb. Her handler det ikke kun om at få en hverdag til at fungere, men om at skabe udvikling og nye muligheder.

En af dem er Johan, som har været en del af teamet i længere tid og snart kan fastansættes i fleksjob.

“Det er jo det, der giver mening for os. At vi kan være med til at hjælpe nogen videre og se dem vokse. Det er ikke bare et job, det er mennesker, vi arbejder med,” siger Kjeld.

Og netop den tilgang mærkes i hverdagen.

“Vi har et rigtig godt team,” tilføjer Yvette.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Johan er en del af teamet hos Lapro, hvor han hver dag arbejder i køkkenet og udvikler sig sammen med kollegerne. Foto: Camilla Thorenfeldt

Kunderne er kernen i det hele

Selvom maden er i centrum hos Lapro, er det relationerne, der bærer det meste.

Det er vores kunder, der gør, at vi er en succes. Det er vi stolte af. Vi har rigtig mange stamkunder, og vi er på fornavn med mange af dem,” siger Kjeld.

Det er også tydeligt i hverdagen. Mange kommer igen, ikke kun for maden, men for oplevelsen og stemningen i butikken.

Folk føler sig velkomne her. Det er den personlige kontakt, og det er ikke noget, man finder mange steder længere,” siger Yvette med et smil.

Samtidig lægger de mærke til, at mange også kommer ind spontant fra gaden.

Vi prøver altid at levere, også selvom folk ikke har bestilt. Men vil man være helt sikker, er det en god idé lige at bestille i forvejen, tilføjer de med et grin.

En ting har dog været den samme siden starten: de går ikke på kompromis.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Hos Lapro er råvarerne nøje udvalgt, fra oste og charcuteri til delikatesser, der bringer smagen af Italien til Esbjerg. Foto: Camilla Thorenfeldt

Varerne bliver i vid udstrækning hentet direkte fra Italien gennem deres egne faste leverandører, og kun en mindre del kommer fra danske grossister.

“Vi vælger selv det hele. Det skal være ordentligt, ellers gør vi det ikke,” siger Kjeld.

Selvom Lapro har udviklet sig markant siden 2019, er ambitionen ikke at vokse for enhver pris.

“Vi havde aldrig troet, vi kunne nå hertil og have en sund forretning. Men det skal heller ikke blive for meget. Vi ligger et godt sted nu,” siger Kjeld.

Da de i februar 2024 rykkede fra midtbyen i Esbjerg til Hjerting, var det især omgivelserne, der havde deres tvivl.

“Der var mange, der havde en holdning til, om det nu var det rigtige at flytte væk fra midtbyen, men vi har hele tiden haft en god mavefornemmelse omkring det.” fortæller Yvette.

Og selvom der nu også er forandringer på vej i nærområdet, hvor både apoteket og Rema 1000 forsvinder som naboer, rokker det ikke ved deres beslutning.

“Der kommer helt sikkert til at ske noget nyt ved siden af, så vi får nogle andre naboer. Det er vi ikke bekymrede for,” siger Kjeld roligt.

Beslutningen er klar:

“Vi bliver her. Vi har kun udviklet os, og vi har fundet den rigtige formel. Nu handler det om at passe på det, vi har skabt, passe på hinanden, og også få lidt mere fritid. Vi skal ikke udvide med restaurant eller noget andet,” siger de begge.

En tak til kunderne og en bid af Italien

Hos Lapro handler det om mere end mad.

Det handler om håndværk, mennesker og om at skabe et sted, hvor folk har lyst til at komme igen, og hvor de føler sig hjemme.

“Vi er lykkedes med noget, der ikke findes andre steder i området,” siger de.

En bid af Italien i Esbjerg: Kjeld og Yvette har skabt en lokal succes
Kjeld og Yvette står bag Lapro i Hjerting, hvor de sammen har skabt en italiensk specialbutik med fokus på kvalitet og personlig kontakt. Foto: Camilla Thorenfeldt

“Det er vores kunder, der gør det hele muligt. Vi er enormt taknemmelige for den opbakning, vi får hver eneste dag.”

Og netop derfor giver det hele stadig mening, også når dagene er lange.

Et lille stykke Italien i Esbjerg. Skabt med passion. Og båret frem af dem, der bliver ved med at komme igen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.