Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En måned efter kaos-flyvning: Martin samler stadig duer op hver dag

Brevduer-768x1024
Foto: Martin Erik Rasmussen

Den 16. juni skrev Martin Erik Rasmussen et opslag på Facebook. Flere af hans brevduer var forsvundet under weekendens kapflyvning, og han håbede, nogen ville hjælpe. Over en måned senere er mange af duerne stadig ikke kommet hjem.

“Jeg får mellem fire og ti anmeldelser om dagen,” siger Martin, der bruger det meste af sin tid på at hente duer hos folk, der har fundet dem i haver, garager og udhuse.

Flere hundrede duer er stadig væk
Duerne blev sluppet løs en tidlig lørdag morgen i juni, men blev sandsynligvis forvirrede af solstorme og vind. Det har haft store konsekvenser.

“Vi mangler stadig 7-800 duer,” fortæller Martin. Han håber, flere vil dukke op, men erkender også, at han ikke regner med at få dem alle tilbage.

En måned efter kaos-flyvning: Martin samler stadig duer op hver dag
Foto: Martin Erik Rasmussen

Kører dagligt for at hente dem hjem
Siden opslaget på Facebook har Martin og andre brevduefolk kørt pendulfart for at hente de hjemvendte duer. Selv har han ikke været længere væk end en times kørsel, men brevduefolk i hele landet samarbejder om opgaven.

“Vi har delt os op, så vi tager hver vores nærområder. Ellers kunne man køre os halvt ihjel,” siger han.

Sådan kan du hjælpe
Hvis man ser en due med ring om benet, beder Martin om, at man forsøger at fange den eller giver den vand og fuglefrø. Herefter kan man kontakte ham eller andre brevduefolk via sociale medier.

Håber stadig på flere genforeninger
Martin og hans kolleger fortsætter eftersøgningen, så længe der bliver meldt duer ind.

“Vi skal jo have dem hjemme igen. Der er mange gode duer imellem,” siger han.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.