Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

En miniraket på hjul: Kender du reglerne for din el-cyklen?

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: MigogEsbjerg
Foto: MigogEsbjerg

Elcykler bliver stadig mere populære, men der er en stigende bekymring over ulovlige elcykler, særligt de såkaldte speed pedelecs, som kan nå meget høje hastigheder.

Disse modeller kan ofte findes på nettet, men mange af dem overholder ikke danske regler og må derfor slet ikke bruges på vejene.

En elcykel betragtes som en almindelig cykel, hvilket betyder, at de samme regler gælder. Speed pedelecs betragtes som knallerter.

En elcykel kan køre op til 25 km/t, mens speed pedelecs kan køre op til 45 km/t.

Og det er oftes man godt kan komme i tvivl når, det kommer til hvad man må og ikke må, når det gælder elcykler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan have alvorlige konsekvenser at køre på en ulovlig elcykel.

Og der er forskel. for en elcykel betragtes som en almindelig cykel, hvilket betyder, at de samme regler gælder. Speed pedelecs betragtes som knallerter. Og det er virkelig svært at finde rundt i.

Bliver du stoppet med en ulovlig elcykel, kan det føre til store bøder.

Værst af alt kan du miste retten til forsikringsdækning, hvis du forårsager en ulykke.

Når du køber en elcykel, især online, skal du derfor altid sikre dig, at den er lovlig i Danmark og lever op til gældende hastigheds- og sikkerhedsregler. Og så er det en rigtig god idé at tjekke med egen forsikring.

Pas godt på dig selv og hinanden ved at være til stede, være tydelig og give plads. Så bliver turen nemmere og bedre for alle. Vi har samlet en overblik herunder, så du har helt styr på alt omkring elcyklen.

Vi skal alle komme godt og sikkert frem på cyklen. Derfor har vi samlet 12 både regler og gode råd for dig der suser afsted på en miniraket med hjul.

En miniraket på hjul: Kender du reglerne for din el-cyklen?
Foto: Rådet for Sikker Trafik

Kun hjælp, når du selv tramper

El skal kun assistere, når du selv er i gang med pedalerne. Men bare rolig, nogle elcykler har en smart gå-assistent, så du kan få lidt ekstra hjælp op ad stejle bakker – men kun op til 6 km/t.

Gem mobilen væk, når du cykler. Helt væk.

Snappen, insta og Facebook kan sagtens vente til du er sikkert fremme ved din destination på din cykel.

Det gælder ikke kun el-cykler, det gælder ALLE cykler.

Når du cykler og samtidig kigger ned på din mobil, selv for et øjeblik, risikerer du at miste overblikket over, hvad der sker omkring dig. Og nej, du kan ikke bare lige hurtigt sende en besked eller tage den der selfie, uheldet kan OGSÅ ske for dig.

Det sætter dig og dem omkring dig i usikre, frustrerende og til tider farlige situationer når du kører rundt med den der telefon.

Kraften i pedalerne: Max 250 watt

Elcyklen må ikke have en motor stærkere end 250 watt – det er cykelkraft, ikke motorcross.

Hjelm på, så er du virkelig sej

Du har et valg. Og hvis du kunne vælge om når uheldet er ude, så ville du nok hellere have haft den hjelm på i stedet for en skade i hovedet, eller måske noget der er værre.

Det tager under 10 sekunder at tage din selvvalgte hjelm på, klikke den fast under hagen, inden du flyver ud i trafikken. Hvornår har du sidste takket dig selv for, du lige brugte den hjelm.

Max-hastighed på 25 km/t – eller ingen hjælp

Motoren skulle slå fra ved 25 km/t, så du ikke får hjælp til at overhale Tour de France-feltet.

Samme udstyrskrav som almindelige cykler

Ligesom almindelige cykler skal elcykler have bremser og lys. Intet lysshow eller Formel 1-bremsesystem her.

Ingen aldersgrænse – men en anbefaling

Der er faktisk ingen aldersgrænse for at køre på elcykel, men Rådet for Sikker Trafik foreslår, at du er mindst 15 år, før du suser afsted.

Tjek med din egen forsinkring

Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl, om de dækker den specifikke el-cykel.

Du kan tage et foto af cyklens papirer og send med, så forsikringsselskabet har noget dokumentation på, hvilken type køretøj, der er tale om. Det er dit ansvar. Hvis uheldet er ude, kan du stå i en situation, der kan komme til at koste dig dyrt – resten af livet.

Der er rigtig mange forsikringselskaber der ikke dækker fordi dit barns cykel eller din cykel ikke er lovlig, og så står du altså med et alvorligt problem, hvis du bringer andres liv i fare, fordi du lige har travlt.

En miniraket på hjul: Kender du reglerne for din el-cyklen?
Foto: MigogEsbjerg

Tuning? Glem det

At tune en elcykel til mere end 25 km/t er både ulovligt og farligt. Hvis politiet opdager, at cyklen er tunet, kan den blive konfiskeret – så ingen hemmelige turbo-opgraderinger.

Barnesæde på el-cykel

Der gælder samme regler for el-cykler som for almindelige cykler, så det er fuldt lovligt med barnesæde/cykelstol.

Tag hensyn til andre i trafikken

Uanset om du føler dig hævet over resten af trafikken og føler dig som en ninja, eller du bare har rygende travlt. Så gælder både helt almindelig regler i trafikken og almindelig pli også for dig, din børn, din venner og familie.

Nej, du må ikke cykle på fortorvet med din el-cykel, det bringer både dit og andres liv i alvorlig fare. Det er hverken sejt eller spor sikkert. Der findes en cykelsti, du som cykelsti skal benytte.

Tag hensyn til andre i trafikken, se op ved lyskrydsene, vær’ høflig og husk, du er ikke den eneste på vejen. Hvis du har nogle venner der ikke kender reglerne i trafikken, så er du lige den ekstra gode ven, der hjælper dem på vej, så de ikke kommer til skade, næste gang de kører ud i trafikken på deres el-cykel.

Læs meget mere om el-cykler her

Læs alt om reglerne for lys på cyklen her

En miniraket på hjul: Kender du reglerne for din el-cyklen?
Foto: Syd – og Sønderjyllandspoliti

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien