Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

En weekend fyldt med fantasy: Her er din guide til festivalen

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg kommune
Foto: Esbjerg kommune

Denne weekend bliver magisk i Esbjerg.

Her løber Esbjerg Fantasyfestival nemlig af stablen. En hel weekend fyldt med alt, hvad fantasy-genren har at byde på.

Programmet er tætpakket, og man skal være hurtig, hvis man skal nå det hele.

Vi har taget et lille udpluk af programmet og giver en smagsprøve på, hvad der venter. Hvis du vil have det fulde overblik over programmet, kan det ses her.

Vikingekampe på Torvet

Allerede fredag begynder herlighederne på Torvet i Esbjerg.

Her vil der være vikingekampe, hvor Ripa Vikingekampgruppe kommer og kæmper med sværd, økse og spyd.

Udover vikingekampe er der også koncerter på Torvet, hvor man kan høre Jotunger og Syddansk Musikkonservatorium.

Hvor: Torvet

Hvornår: Fredag klokken 17.00-19.00

Fantasy Quest

En af årets helt store nyheder er en Fantasy Quest.

Faktisk afholdes der to. Både en lørdag eftermiddag i en familievenlig udgave og en lørdag aften for de lidt mere hardcore.

Til begge quests er der skræddersyet et eventyrligt løb rundt i Esbjerg, hvor man møder alverdens magiske væsner.

Det er youtuberen Lakserytteren, som har skrævet questen. Du kan læse mere om questen her.

Hvor: Torvet

Hvornår: Dagquesten er lørdag klokken 10.00-14.30 og aftenquesten er lørdag klokken 18.00-22.30

Mød forlag og forfattere

Til fantasyfestivalen er der også rig mulighed for at møde nogle af de mange forfattere, som finder på de kreative fortællinger.

Både lørdag og søndag kan man blandt andet møde Forlaget Leitura og Laura Helena Bookart, Forlaget Dreamlitt, Forlaget Silhuet, Forlaget Facet og mange flere i Ridersalen.

Du kan også møde den lokale forfatter Maria Roland, der er aktuel med ny udgivelse. Læs mere om hende her.

Hvor: Ridersalen, Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Hvornår: Hele lørdag og hele søndag, tjek program for specifikke tidspunkter her.

Aktiviteter på biblioteket

Hovedbiblioteket i Esbjerg danner rammer for en masse aktiviteter og indslag under hele Fantasyfestivalen. Næsten uanset hvornår du kommer enten lørdag eller søndag er der noget spændende at kaste sig over.

Warcrafters vil blandt andet have en stand, hvor du kan møde både orker, elvere og andre fantastiske karakterer.

Hvis du er nysgerrig på rollespil, figurspil og brætspil, bør du forbi Dragehulen. Her står Lords Assembly, Esbjerg Ungdomsskole og LEF klar til at gøre dig klogere på rollespil.

Hvor: Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Hvornår: Hele lørdag og hele søndag, tjek program for specifikke tidspunkter her.

Fantasyparaden

Søndag er der stor fantasyparade gennem Esbjergs gader.

Krigere, feer, elvere og andet godtfolk marcherer gennem gaderne og fortryller Esbjerg centrum. Alle der er udklædte kan komme og blive en del af paraden, så hvis du ligesom mange andre går all-in på fantasy, så har du nu muligheden for, at blive en del af den storslåede parade.

Ruten går fra Hovedbiblioteket gennem Torvegade og ned til Musikhuset. Herfra går den tilbage til Torvet, videre gennem Kongensgade og ned til Strandbytorv, hvor den går retur gennem Kongensgade. Endeligt fortsætter optoget til Broen Shopping og tilbage til Torvet.

Hvor: Starter ved Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg og slutter på Torvet

Hvornår: Lørdag og søndag begge dage klokken 14.30-15.30, læs mere her

Liv på Markedspladsen

Markedspladsen danner også rammen for en lang række aktiviteter i løbet af weekenden.

Blandt andet laver PythonCuts laserskåret tilbehør af træ til dine yndlings-RPG brætspil og kortspil som Dungeons and Dragons, Magic the Gathering og mange flere. Du kan også møde Ildsmeden, der smeder pilespidser til elverfolket og sværd til orkerne.

Du kan også møde De Hvide Ulve, der er et kompagni af dristige lejesvende, der altid er ude for enten at fylde deres skib med skatte af guld og ædelsten, eller at finde farlige væsner at nedlægge.

Derudover vil der være ildshow, hækleri og musik på Markedspladsen

Hvor: Markedspladsen ved siden af Esbjerg Hovedbibliotek, ved Huset Esbjerg

Hvornår: Hele lørdag og hele søndag, tjek program for specifikke tidspunkter her.

Mød Lakserytteren

Som tidligere nævnt er det youtuberen Lakserytteren, som står bag årets Fantasy Quest. Hovedpersonen selv kommer også til at spille en aktiv rolle under festivalen og vil være til stede.

Du kan blandt andet møde ham lørdag eftermiddag, når han holder foredrag.

Lakserytteren er selv fantasyforfatter til serien Legender fra Odysïa, og han vil fortælle om tilblivelsen af serien.

Hvor: Musikhuset Esbjerg

Hvornår: Lørdag klokken 15.30-16.30, læs mere her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien