Endelig er der nyt i Skolegade: Det skal der være i de tomme lokaler
Hvis du er nysgerrig på, hvad der kommer til at være i lokalerne i Skolegade, hvor No.31 lå, så læs med her.
MigogEsbjerg har været forbi lokalerne i Skolegade, hvor håndværkere er i gang med at gøre stedet klar.
Vi fik en rundvisning, og Carsten Prisfeldt fortalte om deres planer for stedet, selvom der er et stykke vej igen.
“Hvis du også er til en god fest med fokus på kolde øl, godt selskab og lækre drinks, kan du godt begynde at glæde dig. I løbet af efteråret skyder der en ny bar op i Skolegade. Og ja, det bliver en bar, vi åbner, med plads til alle. Vinduerne er allerede åbnet, så festen kan ses fra gaden, og så skal det være muligt at sidde og nyde kolde øl og lækre drinks i båse ved vinduerne. Indgangen er flyttet, så du nu går direkte ind og møder baren og garderoben, som kommer til at ligge for enden af det store lokale, siger Carsten Prisfeldt.
Når baren åbner, er der stadig mulighed for at danse til musik. Ved siden af baren, kommer der nemlig et mindre dansegulv.
Ifølge Carsten Prisfeldt er personalet tænkt ind i Indretningen af rummet.
“En af vores vigtigste opgave og vision er, at vores personale har det godt, og de skal føle de er sammen når de går på job og har en fest. Det kan lad sig gøre med denne indretning. Vi håber også, at den fede indretning giver mulighed for vores gæster at samles her og sidde og hygge sig”, fortæller Carsten Prisfeldt.
Arbejdet forsætter i lokalerne, og vi glæder os til at følge med i processen undervejs.
“Vi kommer til at gøre alt, vi er gode til, når vi laver en bar med alt fra musik, drinks, dejligt personale og rigtig god stemning. Åbningsdatoen er stadig ikke hel klar og navnet er stadig noget vi arbejder på. Men vi glæder os til igen at kunne åbne op og holde fest med alle de mennesker, der har lyst til at komme forbi – det bliver så fedt”, siger Carsten Prisfeldt smilende.