Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endnu en gratis himmeloplevelse: Se solformørkelsen fra diget

490993181_1194648298222687_5959998886021171757_n-473x1024
Sol og varme Foto: Arkiv-foto

Månen glider ind foran Solen, mens Vadehavet danner baggrund for en aften, der byder på både musik, naturvidenskab og et særligt syn på himlen.

Onsdag den 12. august inviterer Vadehavscentret til at opleve solformørkelsen ved Vadehavet, hvor deltagerne får udleveret gratis solformørkelsesbriller.

På diget bliver solformørkelsen kombineret med musik, når 200 efterskoleelever fortolker fire populære sange.

Pianist Martin Schack står for musikken, mens sanger Signe Juhl fører an.

Aftenens værter tæller blandt andre Vadehavscentrets direktør Klaus Melbye, naturvejleder og biolog Anita Lousdal samt astrofysiker Frederik Würtz, der blandt andet er kendt fra podcasten Rumsnak.

Under arrangementet bliver der sat fokus på Solens betydning for naturen og livet på Jorden med UNESCO Verdensarv Vadehavet som kulisse.

Mulighed for endnu et himmelfænomen

Himlen kan have mere i vente, når solformørkelsen er forbi.

Samme aften er meteorsværmen Perseiderne nemlig synlig, og ifølge arrangørerne kan der være mulighed for at opleve mellem 100 og 150 stjerneskud i timen.

De deltagere, der bliver hængende, kan rette blikket mod himlen og i retning af Mandø, der har opnået Dark Sky-certificering og derfor byder på særligt gode betingelser for at opleve nattehimlen.

Gratis at deltage

Arrangementet finder sted onsdag den 12. august fra klokken 19.00 til 20.30.

Det er gratis at deltage, men Vadehavscentret ønsker tilmelding for at sikre, at der er solformørkelsesbriller til alle.

Det er desuden muligt at tilkøbe økologisk mad inden turen til diget. Mad skal bestilles senest en uge før arrangementet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.