Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Energy-forlængelse på plads: Stor profil fortsætter

FOTO: ESBJERG ENERGY
FOTO: ESBJERG ENERGY

Den 27-årige forward Niklas Andersen fortsætter i Esbjerg Energy. Han har netop forlænget sin kontrakt og bliver dermed en del af truppen i den kommende sæson i Metal Ligaen.

Cheftræner ser stort potentiale

Cheftræner Markus Åkerblom glæder sig over forlængelsen med den erfarne vestjyde.

“Vi er stolte af og glade for at kunne præsentere en spiller, som vi forventer vil hjælpe og bære holdet endnu et år hos os,” siger Markus Åkerblom.

“Jeg ser virkelig frem til at arbejde med ham, og jeg er sikker på, at han vil hjælpe os med at vinde mange kampe i denne sæson.”

Fra Esbjerg til udlandet og tilbage igen

Niklas Andersen er født og opvokset i Esbjerg og har spillet for Energy over flere omgange.

I ungdomsårene spillede han i WHL for Spokane Chiefs og har siden spillet fire sæsoner i den tyske DEL-liga for Fischtown Pinguins og Augsburger Panthers.

I Tyskland blev det til 189 kampe og 83 point. I Metal Ligaen har han spillet 330 kampe for Esbjerg Energy og står noteret for 69 mål og 161 point.

Han har desuden spillet tre VM-slutrunder for det danske landshold.

Klar til ny sæson med nye kræfter

Niklas Andersen ser frem mod den kommende sæson med optimisme.

“Jeg vil gerne vinde. Det var også målet for både organisationen, holdet og mig sidste år, men det lykkedes vi ikke med,” siger han.

“Nu starter vi på en frisk med to nye folk i trænerteamet: Markus Åkerblom og assistent Sami Lehtinen. Jeg er sikker på, at de har masser af nye idéer, som kan hjælpe holdet.”

Han fremhæver også sammenholdet i truppen som en styrke.

“Det er mit indtryk, at mange fra sidste sæsons trup vender tilbage til Esbjerg. Jeg ved, at alle ønsker at bidrage til, at tingene bliver bedre. Vi skal spille sammen som et hold, så jeg glæder mig til at se, hvad den nye sæson bringer.”

Ønsker fortsat udvikling

Niklas Andersen er bevidst om, at der altid er plads til at forbedre sig – også i en alder af 27.

“Jeg ønsker at møde op til træning og kamp hver eneste dag, levere et godt arbejde og udvikle mig til en bedre spiller,” siger han.

“Man bliver aldrig 100 procent komplet, så der vil altid være ting, jeg kan forbedre. Jeg ønsker at hjælpe holdet mest muligt.”

Han peger ikke på én specifik ting, han vil arbejde med – men ved, hvor der kan sættes ind.

“Nogle mener, at jeg skyder godt, men selvfølgelig kan mit skud blive bedre. Der skal også arbejdes på nye ting. Man kunne for eksempel mene, at min defensiv skal forbedres. Det er også et skridt på vejen mod at blive mere komplet som ishockeyspiller.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.