Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Engang var her bank: Historien lever videre i Kongehuset

Kongehuset1-1024x768

Kongehuset ligger i bygningen, der tidligere husede Esbjerg Bank, og det er en ejendom med meget historie – en historie som tydeligt kommer til syne i den nye butik.

På væggen bag disken ses tre store malerier.

“Det er en gammel bygning, og der har været bank i størstedelen af tiden. Da det var Esbjerg Bank, fik man en lokal maler til at male Esbjergs historie. Det er sådan her, de altid har set ud. Vi synes, de er utrolig smukke, så vi passer selvfølgelig godt på dem,” fortæller Henrik Aarestrup, der er indehaver af Kongehuset.

Sammen med sin kone Camilla Aarestrup og salgsassistenten Alen Huskic står Henrik Aarestrup i spidsen for forretningen.

Det var den lokale kunstner Oskar Jørgensen, som malede billederne for mere end 100 år siden.

På malerierne ses Esbjergs historie fra et lille bondesamfund til en havneby med både industri og fiskeri.

Bygningen er fredet, og det gælder også malerierne.

Derfor har det været vigtigt for Kongehuset at få billederne inkluderet i den nye butik, hvor de kommer til deres ret.

“Han havde malet fem til at starte med. 60 år efter maleren havde malet malerierne, blev han ringet op igen, fordi banken skulle udvides og renoveres. Det betød, at man var nødt til at få to vægmalerier fjernet. Derfor ville man gerne have de to vægmalerier malet på lærred, og det fik man ham til 60 år efter,” siger Henrik Aarestrup.

Engang var her bank: Historien lever videre i Kongehuset

De to malerier kan også ses i butikken, hvor de hænger på den modsatte væg af de tre store malerier.

“Da vi købte ejendommen og restaurerede, som vi ønskede, kom banken og forærede os de to malerier, og de har fået en plads i butikken,” siger Henrik Aarestrup.

Bankboks i kælderen

Selvom der i dag er tøjbutik, kommer ejendommens historie som bank til syne flere steder.

Det ses især i kælderen, hvor den store dør til bankboksen stadig står intakt.

“Oprindeligt var der bankbokse, arkiver og sådan nogle ting i kælderen, men med tiden blev meget af det digitaliseret, så de sidste år, mens der var bank, blev kælderen ikke brugt, og der er mange, som aldrig har været hernede. Men vi har valgt også at få den del restaureret og fortalt den del af bygningens historie,” siger Henrik Aarestrup.

Når man går igennem den tykke dør til bankboksen, kan man se de gamle bankbokse, som stadig er intakte.

Det er den originale bankboks, hvor esbjergensere fik opbevaret deres værdier.

“Vi har fået døren malet sort, ligesom den var oprindeligt. Selve rummet i boksen har vi fået renoveret, så vi i dag kan bruge det til arrangementer eller lignende, men vi har bevaret de gamle bokse, fordi vi synes, de passer godt ind og er en del af historien,” siger Henrik Aarestrup.

Engang var her bank: Historien lever videre i Kongehuset

Resten af kælderen har også fået et løft, blandt andet med personalerum.

Esbjerg Bank havde også arkiv med mobilreoler i kælderen, og de kan stadig bruges i dag. De anvendes nu som lager for Kongehuset.

“Det er en livsstil for os at have butikken, og det er måske ikke almindeligt at bruge så mange kræfter på kælderen. Men vi er en del af butikken og skal leve af og med den de næste mange år, og derfor har vi valgt at give det hele en ordentlig tur,” siger Henrik Aarestrup.

Holder historien i live

For indehaverne af Kongehuset har det været vigtigt at gøre lidt ekstra, så den gamle flotte bygning kommer til sin ret.

“Vi har fra start af gået meget ydmygt til værks i forhold til, hvad vi gerne ville have, men bygningen har også trængt til en restaurering og modernisering. Der har vi gerne villet beholde så meget af historien som muligt, så det passer ind i den butik, vi har ønsket at skabe,” siger Henrik Aarestrup.

“De passer godt ind i vores ånd og den måde, vi tænker på. Malerierne er malet på væggene og må ikke fjernes, men hvis vi ville, kunne vi have skjult dem, men det har vi ikke ønsket. Til gengæld har vi haft fokus på, at de kommer til syne.”

Ifølge Henrik Aarestrup har mange kunder også været nysgerrige på bygningens historie.

“Der er mange, som har arbejdet herinde, da det var bank. Vi har blandt andet haft besøg af en 94-årig kvinde fra København. Hun havde hørt, det var sat i stand, og hun havde arbejdet her som ung og kan huske malerierne, og dem ville hun så gerne se igen. Så vi sætter en ære i at bevare historien,” siger Henrik Aarestrup.

Engang var her bank: Historien lever videre i Kongehuset

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.