Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ensomhed, håndbold og comedy: Weekendens arrangementer spænder vidt

Af Niklas Grønborg
March mod Ensomhed / Foto / Privat March mod Ensomhed
March mod Ensomhed / Foto / Privat March mod Ensomhed

Det slutningen på ugen, og fredag går rigtig mange danskere på efterårsferie.

Uanset om du går en hel uge i møde med afslapning og hygge, eller om du på mandag igen skal møde ind på kontoret, så kommer der i hvertfald en hel weekend til at lade op i.

Vanen tro bringer vi hver uge en weekendguide, der klæder dig på til alt det sjove, der venter forude.

Så hvis du mangler lidt inspiration til at skyde efterårsferien i gang, så læs med her.

Team Esbjerg – Vipers Kristiansand

I weekeden er der igen Chamions League håndbold i Blue Water Dokken.

Team Esbjerg tager på hjembane imod det norske hold Vipers Kristiansand. Kampen spilles søndag eftermiddag.

Vestjyderne ligger godt med på en tredjeplads i Champions League, så en sejr vil lune for Team Esbjerg.

Hvor: Blue Water Dokken

Hvornår: Søndag klokken 14.00

March mod ensomhed

Fredag sættes der fokus på ensomhed.

Igen i år har der i hele Danmark været March mod Ensomhed, og fredag afsluttes hele marchen i Esbjerg.

Turen fredag begynder fra morgenstunden i Varde, og herefter går folk i fælles flok til Esbjerg.

Hele arrangementet afsluttes over middag på Torvet i Esbjerg.

Hvor: Varde og Esbjerg

Hvornår: Klokken 08.00 i Varde og 12.30 cirka ved Rådhuset i Esbjerg

Klassisk Frokostkoncert

Hvis du vil opleve, hvad de studerende på Syddansk Musikkonservatorium har at byde på, så sæt kryds i kalenderen fredag.

Her vil der være mulighed for at opleve, når de studerende afprøver deres materiale foran et publikum.

Koncerten er gratis og varer cirka 45 minutter.

Hvor: Syddansk Musikkonservatorium

Hvornår: Fredag klokken 12.10

Christian Fuhlendorf

Fredag aften er der fint besøg i Musikhuset i Esbjerg.

Komikeren Christian Fuhlendorff kommer nemlig forbi med sit nye comedy-show Ærlig talt.

Hvis du ikke allerede har købt billet, er der i skrivende stund stadig billetter at få.

Hvor: Musikhuset

Hvornår: Fredag klokken 19.00

Besøg i Det Internationale Kvarter

I denne uge er Arkitekturens Dag blevet fejret verden over, og dagen er også blevet markeret i Esbjerg.

Som led i Arkitekturens Dag er der fredag et arrangement i byudviklingsprojektet “Det Internationale Kvarter”.

Det Internationale Kvarter slår dørene op for en dag fyldt med aktiviteter fredag efter middag på Kvarterspladsen. Hele arrangementet foregår i i et telt i ly for vejr og vind.

Du kan læse mere om arrangementet her.

Hvor: Kvarterspladsen (Storegade 220)

Hvornår: Fredag klokken 14.00-17.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler