Er træt af at blive valgt fra: Nu skaber de eget fællesskab

Når Simon tændte computeren som barn, var det ikke kun for at spille.

Det var for at trække vejret. For at være et sted, hvor han ikke blev valgt sidst, hvor han ikke skulle forklare sig, og hvor stillesiddende timer med headset på var den eneste måde at føle sig som en del af noget.

Christian genkender det instinktivt.

For ham var gaming ikke bare en hobby, det var en pause fra verden, et rum hvor tempoet og reglerne var nogle andre end dem, han mødte i skolen og hverdagen.

I dag sidder de to i Esbjerg, ikke længere som drenge foran et flimrende skærmbillede, men som unge mænd med en mission.

For mens andre stiller sig på banen for at jagte resultater, trofæer og topplaceringer, forsøger de at bygge noget helt andet.

En digital varmestue for dem, der har brug for et sted at høre til. Et sted, hvor stemmerne er venlige, pulsen falder, og ingen spørger, hvorfor du er, som du er.

Det er her, ideen om Discord-serveren Varmestuen bliver født.

Ikke som et gaming-projekt, men som et frirum. Et sted, hvor du kan spille, snakke, tegne, lytte eller bare være der, uden at sige et ord. Hvor døren altid står åben, og fællesskab ikke måles i scoreboards, men i ro, respekt og genkendelse.

To unge bag idéen

Simon K. Legaard-Sørensen på 30 år og Christian Nielsen på 20 år står bag Discord-serveren, der har fået navnet Varmestuen.

De har begge dyrket esport det meste af livet og ved, hvordan digitale fællesskaber kan åbne døre, når det kan være svært at finde en plads i de fysiske.

De er begge bosat i Esbjerg og har selv oplevet, hvad det betyder at føle sig udenfor.

Det har skabt et stærkt ønske om at opbygge et trygt rum for andre, der kan have behov for fællesskab, uanset baggrund, niveau eller sociale kompetencer.

“Jeg startede til e-sport for mange år siden og blev uddannet træner. Men jeg har også nogle psykiske udfordringer, og jeg ved, hvordan det føles at blive udelukket,” siger Simon.

Et fællesskab for dem, der ofte vælges sidst

Begge fortæller, at gaming gennem livet ofte har været det sted, hvor de kunne være med på deres egne præmisser, selv når verden udenfor føltes overvældende eller lukket.

På nettet kunne man gemme sig lidt bag skærmen, men samtidig være en del af et fællesskab.

Christian fortæller, hvordan oplevelser fra barndommen stadig fylder.

“Jeg har aldrig haft så mange venner, fordi jeg har svært ved at holde relationer i længere tid. Og jeg er vant til at blive udstødt. Når jeg kom ind i et rum, kunne folk sige ‘nu kommer han, så stopper vi’. Det er hårdt at føle, man ikke passer ind,” siger han.

Derfor ville de skabe noget anderledes. Et sted, hvor man ikke skal imponere nogen, og hvor man ikke bliver valgt sidst, for alle vælger bare sig selv ind.

Sådan fungerer fællesskabet

Discord-serveren fungerer som et digitalt forsamlingshus.

Her kan medlemmer hoppe ind i fælles rum, lytte, spille, snakke eller bare være stille sammen med andre.

Aldersgruppen spænder fra unge til voksne, og alle kan være med, også dem, der bare vil kigge og lytte, før de siger noget.

På få dage er fællesskabet vokset til næsten 40 medlemmer, primært fra Esbjerg, men også fra Fyn, Sjælland og Nordjylland.

Mange er kommet med gennem mund-til-mund og støtte fra venner, der har delt linket.

“Vi har folk fra hele landet nu. De første kom fra opslaget i Esbjerg, men så begyndte de at invitere deres venner. Det betyder meget, når nogen siger ‘du skal med her, det er et godt sted’,” siger Simon.

Klare regler og trygt miljø

Begge er uddannede inden for e-sport og træning, og de bruger deres erfaringer til at skabe en positiv tone.

Der er regler om ordentlig adfærd, respekt og sprogbrug, ikke fordi man ikke må være frustreret, men fordi kritik aldrig må blive personlig.

Hvis nogen taler hårdt eller ekskluderende, tager de en snak. En pause kan være nødvendig.

Og hvis det fortsætter, kan man blive smidt ud, men kun hvis man ikke vil være en del af det gode miljø.

“Det er okay at være frustreret og sige ‘fuck, nu døde jeg’, men det er ikke okay at svine en anden spiller til. Vi hjælper hinanden med at holde tonen og tage pauser, når det er nødvendigt,” siger Christian.

Plads til sårbarhed og ambitioner

De fortæller åbent, at de selv lever med ADHD og andre mentale udfordringer.

For dem handler det ikke om diagnoser, men om forståelse.

“Det er okay at være anderledes. Det er okay at være stille. Det er okay bare at lytte. Det vigtigste er, at du føler dig velkommen,” siger Christian.

Derfor kan man også bare være kreativ, tegne, lytte til musik, game langsomt eller spille brætspil.

Nogle spiller League of Legends, andre Minecraft eller Roblox, og andre igen sidder bare og tegner og snakker.

Drømme om fysiske møder i Esbjerg

Selvom platformen er digital, drømmer Simon og Christian også om at skabe små lokale arrangementer i Esbjerg, når tiden er rigtig, og hvis folk har lyst.

Det kan være en tur på stranden næste sommer, brætspil på en café, eller julehygge i gågaden. Ikke store events, men trygge fællesskaber, hvor man kan mødes, hvis man tør og vil.

“Vi vil ikke bare være store for at være store. Vi vil hjælpe mennesker. Hvis vi får 50 engagerede, er det fantastisk. Det handler om relationer, ikke tal,” siger Simon.

Langsomt, men sikkert – og med hjertet foran

I dag bruger de det, de kan, når de kan. Christian er i gang med at finde sin vej efter at have droppet en uddannelse, og Simon er sygemeldt.

Derfor er fællesskabet også noget, der giver mening og retning i deres eget liv.

“Vi vokser i det tempo, vi kan. Vi skal ikke stresse. Det vigtigste er, at folk får noget ud af det,” siger Christian.

Læs også: Ny pris på SDU: Går til studerende i Esbjerg