Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Erfaren spiller tilføjet: Bliver et omdrejningspunkt på midtbanen

Foto: EfB
Foto: EfB

Lasse Vigen er ny mand i Esbjerg fB, idet den 30-årige midtbanespiller har sat sin signatur på en aftale, der løber til og med 2027.

Han returnerer dermed til Gl. Vardevej efter at have samlet erfaringer på højeste niveau i både ind- og udland. Det oplyser EfB i en pressemeddelelse.

Dermed styrker EfB sig yderligere på den centrale del af midtbanen, idet erfarne Lasse Vigen netop har underskrevet en kontrakt, der løber frem til 31. december 2027. Lasse Vigen har senest været på kontrakt i hollandske ADO Den Haag.

Midtbanespilleren har en fortid på EfB’s akademi, hvortil han kom fra samarbejdsklubben Tjæreborg IF som U11-spiller.

For cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen er det i 30-årige Lasse Vigen en vigtig brik, der bliver tilføjet til holdet med et længerevarende perspektiv.

“Først og fremmest får vi med tilgangen af Lasse Vigen en rigtig dygtig og erfaren spiller til EfB, der er meget motiveret for at komme tilbage og gøre en forskel for os i dagligdagen og kamp. Vi kender Lasse særdeles godt og omvendt, og har blandt andet oplevet ham i vores miljø tidligere, hvor han trænede med, og leverede et meget, meget stærkt indtryk både på og uden for banen,” siger Lars “Lungi” Sørensen og fortsætter:

“Vi har et ungt og talentfuldt mandskab, der er på vej frem og allerede har leveret flotte resultater, men vi har store ambitioner og for at indfri dem, er det også nødvendigt med rutine, og det får vi i Lasse, der i en tidlig alder leverede på et højt niveau i Fulham FC og senere blandt andet spillede en vigtig rolle for Brøndby IF, der i 2021 sikrede sig det danske mesterskab.

Lasse Vigen kommer ind for at tage konkurrencen op på vores centrale del af midtbanen, hvor vi i slutningen af transfervinduet i Nicklas Strunck mistede knap 150 førsteholdskampe, og i det lys er han en vigtig tilføjelse. Vi forventer os meget af samarbejdet, og tror på, Lasse bliver et omdrejningspunkt for os i de kommende sæsoner.”

Lasse Vigen ser med glæde frem til igen at trække den blå-hvide trøje over hovedet og til at spille på Blue Water Arena.

“Jeg er rigtig glad for at skrive under på en aftale med EfB. Min drengedrøm var at spille på førsteholdet, og selvom det har været en længere rejse at nå hertil, så ser jeg meget frem til at repræsentere klubben. Det vil betyde meget for mig at hjælpe EfB, for jeg er meget ambitiøs omkring vores fælles projekt, og jeg vil virkelig arbejde hårdt for, at vi i fællesskab opnår vores mål over de kommende år. Jeg ser frem til at spille på stadion og forhåbentlig skabe en masse gode oplevelser sammen med mine holdkammerater og fansene,” fortæller han.

Lasse Vigen får trøje nummer seks i EfB.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.