Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg åbner dørene: Nu kan hele verden finde vej til byens største events

Festuge-Foto-Esbjerg-Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Nu bliver det nemmere for internationale tilflyttere, medarbejdere og turister at finde vej til nogle af Esbjergs største kulturoplevelser.

Kommunen har nemlig gjort flere af byens store eventhjemmesider tilgængelige på engelsk – og i ét tilfælde også på tysk.

En invitation til hele verden

Det er siderne for Esbjerg Festuge, Fantasyfestival og Tall Ships Races Esbjerg, der nu har fået engelske versioner. Tall Ships Races er derudover også tilgængelig på tysk, så endnu flere gæster kan få adgang til information og program.

Kommunikationschef i Esbjerg Kommune, Thomas Reil, ser det som en vigtig udvikling.

“Det er helt afgørende, at vi kommunikerer vores kulturelle tilbud til alle, der bor og arbejder i Esbjerg – også de internationale borgere, som er vigtige for vores erhvervsliv og byens udvikling,” siger han.

Han håber, at de nye hjemmesider bliver et skridt mod endnu mere åbenhed.

“Kultur binder mennesker sammen, og nu åbner vi døren endnu mere,” siger han.

Et stærkere fællesskab på tværs

Det er ikke kun de mange turister, der kommer til at få glæde af det nye tiltag. Også de internationale medarbejdere hos virksomheder som VIKING Life-Saving Equipment, TotalEnergies, Siemens Gamesa og Blue Water Shipping får nu bedre mulighed for at tage del i byens kulturliv.

Pia Enemark fra Esbjerg Kommunes Tilflytterservice oplever ofte, at sproget er en barriere.

“Jeg møder ofte internationale tilflyttere, der gerne vil tage del i byens fællesskaber og rige kulturliv, men de mangler information på engelsk,” fortæller hun.

Hun kalder de nye hjemmesider for et stort skridt i den rigtige retning.

“De nye sider er et kæmpe skridt i den rigtige retning, så alle har bedre forudsætninger for at deltage. Det åbner byen meget mere op for alle,” siger hun.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.