Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg Energy henter forstærkning: 28-årig back er klar til den nye sæson

cairns-1024x575
Foto: Esbjerg Energy

Esbjerg Energy har forstærket truppen til den kommende sæson med backen Matt Cairns.

Den 28-årige slovensk-canadier kommer til klubben med erfaring fra både nordamerikansk og europæisk ishockey. Det oplyser Esbjerg Energy i en pressemeddelelse.

Sportschef Philip Larsen beskriver Cairns som en back, der både bringer fysik og kvalitet med pucken.

“Matt er en solid back, som sætter stor stolthed i sit spil. Han kan lide det fysiske spil og har et godt første pas til at sætte angriberne i gang. Han kommer til Esbjerg med store ambitioner, og han bliver vigtig for os i mange situationer. Vi er glade for at kunne få Matt i den gule trøje,” siger Philip Larsen.

Matt Cairns er født i canadiske Mississauga i Ontario, men har også slovenske rødder og fik sidste år slovenske statsborgerskab.

Han blev draftet af Edmonton Oilers i tredje runde i 2016 og har siden fået erfaring fra både AHL og ECHL. I Europa har han spillet for svenske IF Björklöven og HC Bolzano i ICEHL.

Nu går turen så til Esbjerg.

“Jeg elsker kulturen og livsstilen i Europa, især i smukke lande som Danmark og på de steder, hvor jeg tidligere har spillet. Jeg synes, at europæisk ishockey har en god balance mellem det konkurrenceprægede spil og livskvaliteten,” siger Matt Cairns.

Han peger samtidig på, at han ser sig selv som en back, der kan bidrage i begge ender af isen.

“I europæisk ishockey vægtes i højere grad et spil, der stiller krav til tekniske færdigheder og puckbesiddelse. Det har jeg lært at mestre i løbet af min karriere, og det kan jeg bidrage med i den danske liga,” siger han.

Ifølge Matt Cairns håber han at blive en stabil tovejsback, som holdet kan stole på i alle situationer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.