Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg får besøg: Axel fortæller sin historie

Af Sebastian Tofte Rasmussen
Foto: Arkiv-foto
Foto: Arkiv-foto

Et stærkt og personligt foredrag finder sted på Sædding Bibliotek onsdag den 27. august klokken 19 til 21.

Her inviterer ADHD Foreningen Sydjylland i samarbejde med ADHD Café Esbjerg til en aften med fortællingen: Bare nogen havde forstået mig.

En ungs vej ud af mistrivsel

Bag oplægget står Axel på 18 år, som åbent deler sin historie om et ungdomsliv præget af autisme, ADHD-symptomer og store udfordringer med mistrivsel.

Axel fortæller om en barndom og ungdom med omsorgssvigt, isolation og følelsen af ikke at blive forstået, men også om den støtte og faglige hjælp, der vendte udviklingen.

Sammen med sin terapeut Martin Lindkvist Christiansen fandt han vejen til en ny tilværelse gennem kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og løsningsfokuserede samtaler.

I dag har han egen bolig, er i gang med uddannelse og har skabt en ny struktur i hverdagen.

Strategier og redskaber

Under foredraget vil både Axel og Martin give indblik i de metoder, der gjorde forskellen.

Deltagerne får konkrete redskaber til at forstå og støtte unge med autisme og ADHD, ligesom der sættes fokus på relationernes betydning og vejen fra mistrivsel til mestring.

Praktiske oplysninger

Foredraget finder sted på Sædding Bibliotek, Fyrvej 32, Esbjerg.

Tilmelding er nødvendig senest tirsdag den 26. august klokken 9 via ADHD Foreningen Sydjylland.

Arrangementet henvender sig både til fagfolk, pårørende og alle med interesse for autisme, ADHD og mental trivsel.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.