Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg får kunstbrag: Tom butik bliver scene for lyd og performance

Af Ole Joern

Et tomt butikslokale i Kongensgade i 18 bliver for en aften forvandlet til et sanseligt lydunivers, når Lydknust 2025 løber af stablen den 16. april.

Bag begivenheden står fire studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, som brænder for at bringe lydkunst og elektronisk musik ud i byens rum – med særlig fokus på det lokale.

“Jeg synes, det er megafedt, når lokale selv skaber rammerne i Esbjerg og omegn,” siger Albert Garde Kjærulf, en af arrangørerne.

“Det gør, at der vokser et miljø omkring kunst og kultur med rødder her – i stedet for, at alt bliver importvarer.”

Lydknust 2025, der afholdes i forbindelse med Esbjerg Late Night, byder på værker af tre kunstnere med tilknytning til byen.

Perfomance og lydliggørelse

Stine Benjaminsen opfører en elektroakustisk performance, hvor publikum inviteres til at deltage aktivt.

“Jeg ønsker, at publikum skal bevæge sig. Jeg vil guide dem til at skifte pladser, danse, vende ryggen til musikken eller bare lukke øjnene,” forklarer hun.

Nikolaj Kynde står bag lydinstallationen “Stjerneskud”, der tager udgangspunkt i Esbjergs havneaktivitet og lokalhistorie.

“Mit værk er en lydliggørelse af den trafik, der gik ind og ud af Esbjerg Havn – og ind på afholdsrestauranten, for så at ende i Newcastle, Stavanger eller måske aldrig vende tilbage.”

Lukas Lindskov Pedersen bidrager med værket “Velbekom’”, hvor han undersøger grådighed og uperfekthed gennem en lydinstallation centreret om et højtideligt dækket bord. Lydene stammer fra autentiske optagelser, han selv har lavet.

Lydknust 2025 foregår fra kl. 18 til 21, og der er gratis adgang.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.