Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!
![EfB er tilbage i 1. divisionen! Privatfoto.](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_2214-1000x600.jpg)
Fredag aften kunne Esbjerg fB sikre sig oprykningen til 1. divisionen og igen være at finde i NordicBet Ligaen.
Efter en skidt start for EfB i slutspillet med 4 nederlag ud af 6 mulige, kom turen til Middelfart fredag aften.
En flot solrig aften lige på den anden side af Lillebæltsbroen, hvor en masse EfB fans også havde taget turen, for at bakke op om byens fodboldhold.
Man må sige at de godt 100 medrejsende EfB fans gjorde hvad de kunne fra lægterne, med trommer og de ikoniske EfB sange.
De dominerede i hvert fald uden for banen.
En ret sløv 1. halvleg
Første halvleg bød desværre ikke på nogen mål fra nogen af mandskaberne og kampens første hjørnespark var først efter 44,5 minutters spil, som var til Middelfart.
EfB var lidt usikre mod pausen, men holdte heldigvis målet rent.
En første halvleg hvor hjemmeholdet, Middelfart, klart havde flest chancer, men altså en måltom første halvleg.
Målrig 2. halvleg af EfB
Allerede efter 7,5 minutters spil i 2. halvleg fik EfB’s nr. 17, Steven Simpson, sat bolden i nettet.
Lidt tilfældigt måske, men ind kom den og lydniveauet fra EfB-tilhængerne var nu for alvor i gang med, FORZA Esbjerg!
Så lige nu vil det sige, at EfB har sikret sig oprykning til 1. divison.
Efter 72 minutter på et perfekt hjørnespark af EfB, får nr. 15, Tobias Stagaard, pandet bolden i nettet, hvor bolden kysser overlæggeren og EfB er nu foran 0-2 med et kvarter tilbage.
En tillægstid på 2 minutter gjorde intet og EfB har nu sikret sig oprykning til 1. divisionen i den kommende sæson!
Det var også en meget tilfreds kommunikationsansvarlig fra EfB vi fik fat på efter slutfløjtet.
Det er forløsende. Sidste år glippede det i sidste runde mod Kolding.
Kenni Poulsen, Kommunikations- og marketingansvarlig, EfB
Så det er fantastisk at være rykket op i fjerdesidste runde. Og så i en fantastisk kulisse med masser af medrejsende fans.
DET LYKKEDES ALTSÅ!
EfB er igen at finde i 1. divisionen i den kommende sæson og der er lige nu kæmpe oprykningsfest i Middelfart for de medrejsende fans, spillere og administration!
![Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_2218-1024x768.jpg)
![Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_2213-1024x768.jpg)
![Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_2225-1024x594.jpg)
![Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_9255-scaled-llimage-s118x95.jpg)
![Esbjerg fB er tilbage i 1. divisionen: De medrejsende fans stormede banen!](https://migogesbjerg.dk/wp-content/uploads/2024/05/IMG_2226-1024x768.jpg)