Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Esbjerg Kommune blæser til kamp: Slut med graffiti og klistermærker

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Mange skilte i Esbjerg Kommune er dekoreret med klistermærker eller grafitti, men snart vil en stor del af dem blive renset. Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge Esbjerg Kommune er mange skilte prydet med andre budskaber, at det kan være svært at læse skiltenes egentlige formål. Det kan i værste fald føre til farlige situationer, når trafikanterne i byen bliver distraherede og ikke kan læse skiltene.

”Skilte er en vigtig del af vores infrastruktur, og man skal egentlig bare lade dem være i fred. Sådan passer vi bedst på dem. Det er selvfølgelig fristende at bruge byens inventar til at udstille egne budskaber, men det er i bund og grund hærværk, som skæmmer indtrykket af byen. Samtidig er det rigtig ærgerligt, at vi skal bruge ressourcer på at holde skiltene rene”, siger Henning Ravn, formand for Plan og Byudviklingsudvalget.

De mest plagede skilte får en ordentlig tur i uge 35. Her bliver klistermærker og graffiti renses af, og skilte i meget dårlig stand bliver udskiftet.

Formålet er, at indsatsen skal give en mere indbydende midtby, hvor man trygt kan færdes og orientere sig via skiltene.

”Vi håber, at de rene skilte kan få lov til at hænge uden at blive udsat for hærværk, og at alle borgere føler et ansvar for, at vi har en pæn by med skilte, man kan læse”, slutter Henning Ravn.

Del artikel

Andre læser også