Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg Kommune i modvind: Plejeforening og børneorganisation slår alarm

Raadhuset-1024x768
Arkivfoto: MigogEsbjerg

Esbjerg Kommune møder nu hård kritik fra både en landsdækkende plejeforening og en børnerettighedsorganisation, efter en sag om et barn, der angiveligt blev flyttet fra sin plejefamilie uden forudgående inddragelse.

Som reaktion har Plejefamiliernes Landsforening (PLF) sat Esbjerg Kommune i rød kategori – en intern markering, hvor foreningen direkte fraråder deres medlemmer at samarbejde med kommunen om nye anbringelser.

Ifølge PLF er der tale om en såkaldt clean cut-situation, hvor et barn, der har boet det meste af sit liv i samme plejefamilie, med tilknytning til skole, venner og netværk, blev fjernet uden forudgående dialog eller hensyn til barnets rødder.

Underretninger til Ankestyrelsen

Også en større børneorganisation har indgivet underretning til Ankestyrelsen i sagen. En folketingspolitiker har ligeledes indsendt en underretning.

Dokumenter, som redaktionen har gennemgået, viser, at organisationen rejser bekymring for barnets trivsel og den måde, flytningen blev gennemført på.

Organisationen vurderer, at barnet ikke blev inddraget i beslutningen, som loven ellers kræver, og at der heller ikke blev givet en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

Af underretningen fremgår det desuden, at barnet har givet udtryk for utryghed og angst for at blive flyttet igen.

Efterfølgende er der tilknyttet en bisidder til barnet. Ifølge oplysningerne er ønsket om, at kontakt kun sker, når bisidderen er til stede, ikke blevet imødekommet.

PLF har tidligere kritiseret tavshed fra kommunens side. Borgmester Jesper Frost Rasmussen har nu udtalt sig til MigogEsbjerg:

“Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det er nået så vidt, at Plejefamiliernes Landsforening har valgt at farve Esbjerg Kommune rød her midt i sommerferieperioden. Jeg ved, der har været møder mellem forvaltningen og organisationen, og håber at PLF fortsat er interesseret i dialog,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

“Esbjerg Kommune forsøger altid at gøre det bedste for barnet, og har naturligvis også fokus på plejefamiliernes vilkår,” fortsætter borgmesteren.

Han tilføjer, at han ikke kan kommentere på den konkrete sag, da det er en personsag.

Kritikken forstummer ikke

PLF imødekommer borgmester Jesper Frost Rasmussens udmelding om dialog – men kritikken forstummer ikke.

“Vi er indtil dato fra borgmesteren mødt med pinlig tavshed på vores indtil videre tre borgmesterbreve,” siger PLF’s næstformand Mads Breckling.

“Når en kommunal forvaltning optræder uden menneskelighed, faglighed og overholdelse af lovgivning, der skulle beskytte udsatte børn og familier i Esbjerg Kommune, vil vi se frem til, at kommunens byråd går ind i sagen, hvis ikke kommunens borgmester vil løfte sit ansvar,” tilføjer han.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.