Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg rykker frem: I top 5 over Danmarks bedste studiebyer

Festival02-1024x683
Arkivfoto: UC SYD

Esbjerg kan i år varme sig ved en flot placering som nummer fem i kåringen af Årets studieby 2026.

Det digitale uddannelsesmedie studentum.dk står bag kåringen, hvor 42 studiebyer er vurderet af unge på en række parametre som faglighed, socialt miljø, transport, bolig, studiejobs, karrieremuligheder, byliv og tryghed.

Esbjerg klarer sig særligt godt på faglighed, transport, studiejobs og uddannelsesmuligheder.

Med en ottendeplads i faglighed fremhæves byen for et studiemiljø med fokus på praksis og tæt kontakt mellem studerende og undervisere, hvilket ifølge undersøgelsen kan styrke både læring og trivsel.

Korte afstande og gode transportmuligheder gør det samtidig lettere at få hverdagen til at hænge sammen, så studerende kan kombinere studie, job og fritid.

Også på studiejobs markerer Esbjerg sig positivt.

Byens erhvervsliv inden for blandt andet energi, industri og maritime erhverv giver gode muligheder for relevant erfaring allerede under studiet, og for mange studerende bliver det et springbræt til karrieren.

Med en sjetteplads i uddannelsesmuligheder står Esbjerg desuden stærkt, når det handler om at tilbyde forskellige uddannelsesretninger.

Hos studentum.dk glæder man sig over, at flere byer uden for de største universitetsbyer markerer sig.

“Årets resultater viser tydeligt, at gode studieoplevelser ikke kun findes i de største byer. Flere byer markerer sig stærkt på både faglighed, studieliv og karrieremuligheder, og det understreger, at der er mange veje til det gode studieliv. Med kåringen ønsker vi at inspirere de unge til at se bredere på deres muligheder og finde den studieby, der passer bedst til dem,” siger Tine Dührr, der er Communications Manager ved Keystone Education Group Danmark, som står bag studentum.dk, i en pressemeddelse.

Toppen af listen over Danmarks bedste studiebyer i 2026 ser således ud: København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.