Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg sætter ind: Ny indsats skal forebygge dette misbrug

b9b6faa8-f0a9-4ae4-bd97-cb31ca5efb99-1024x576
Foto: Colourbox

Esbjerg Kommune har modtaget 3,25 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen til et nyt projekt, der skal forebygge og reducere rusmiddelbrug blandt børn og unge, særligt opioider.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelse.

Formålet er at skabe en tidligere og mere målrettet indsats på tværs af kommunens sociale og sundhedsfaglige områder.

Med projektet vil Esbjerg udvide sin nuværende indsats og sikre bedre sammenhæng mellem rådgivning, behandling og støtte til familier.

Tidlig indsats og tæt samarbejde

Kommunen ønsker at sætte ind langt tidligere i forløbet, hvor unge begynder at eksperimentere med rusmidler.

Samtidig skal samarbejdet med familierne styrkes, så de får de rette redskaber til at støtte den unge.

Direktør for Fritid, Sundhed, Omsorg & Social, Arne Nikolajsen, fremhæver, at problemet kræver hurtig handling og helhedsorienterede løsninger:

”Vi ved, at misbrug blandt unge, især når det handler om opioider, kan udvikle sig hurtigt og få store konsekvenser. Med de nye midler får vi mulighed for at handle tidligere, mere præcist og langt mere fleksibelt.”

Nye initiativer på vej

Projektet består af fire hovedspor, der kombinerer forskning, lokal viden og konkrete tiltag:

• En lokal undersøgelse gennemføres i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning for at kortlægge opioidforbruget blandt 16-25-årige.
• Unge under 18 år får mulighed for at modtage abstinensbehandling i eget hjem frem for på substitutionsklinikken.
• Pårørende får adgang til et nyt gruppetilbud, allerede inden den unge er i behandling.
• Et kompetenceløft på tværs af faggrupper skal sikre fælles viden og kvalitet i indsatsen.

Viden, nærhed og fleksibilitet

Målet er at skabe en mere sammenhængende og menneskelig indsats, der møder den unge dér, hvor behovet er størst.

Projektet skal samtidig give Esbjergs fagfolk bedre redskaber til at reagere hurtigt og effektivt, når et rusmiddelproblem opstår.

Tilskuddet på 3,25 millioner kroner indgår som en del af det nationale opioidudspil og skal være med til at styrke Esbjergs position som foregangskommune i arbejdet med unges trivsel og forebyggelse.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.