Esbjerg som fundament: Kristian Lodberg vil samle mennesker med stort projekt

Selvom Kristian Lodberg i dag bor i Lyngby, er det stadig Esbjerg, der driver ham.

Det er her, han er formet, og det er herfra, alt det, han bygger i dag, tager sin begyndelse.

For hos Kristian hænger tingene uløseligt sammen: hvem han er, hvor han kommer fra, og det, han insisterer på at skabe.

Læs også: Nu afsløres gigantprojekt i Esbjerg: Milliardinvestering og nye arbejdspladser på vej

“Jeg er født og opvokset i Esbjerg, så det er 20 år af mit liv. Det er der, jeg har lært, hvem jeg er. Og det er også der, jeg har lært, at fællesskab ikke er noget, man kan tage for givet, det er noget, man skal vælge til og bygge op sammen med andre mennesker, siger han.

For Kristian er Esbjerg ikke bare en hjemby, men en tilgang til verden.

“Der er en særlig stolthed her. Men også en ansvarsfølelse. Man kigger ikke bare på tingene, man gør noget ved dem. Det er den tilgang, jeg har taget med mig videre, fortæller Kristian. Han kalder det selv Esbjerg-måden. En måde at samle mennesker omkring noget, der er større end dem selv, og få det til at ske i praksis.

I dag arbejder den 45-årige med at udvikle konkrete og motiverende ESG-partnerskaber gennem sin virksomhed ESG-A, hvor virksomheder, organisationer og lokalsamfund mødes om fælles løsninger. Men kernen i arbejdet er den samme, som han tog med sig fra vestkysten.

“Jeg lærte tidligt, at det esbjergensiske engagement ikke opstår af sig selv. Det er noget, man bygger. Og det er præcis den tanke, jeg arbejder ud fra i dag, at samle mennesker omkring noget, der er større end os selv, siger han. Det er også derfor, jeg kalder det Esbjerg-måden. For den måde at gøre tingene på har jeg ikke mødt andre steder i de 25 år, jeg har været eksil-esbjergenser,” smiler han.

Fra idé til virkelighed i Vadehavet

Det er også den tilgang, der har ført til hans arbejde med et nyt projekt, hvor virksomheder i byen samarbejder med HYTOR Group og Nationalpark Vadehavet.

Et projekt, der forsøger at gøre naturindsatser konkrete, og fælles.

“Jeg har altid haft det sådan, at det ikke er nok at have en god idé. Den skal kunne mærkes. Man skal kunne gå ud og se det, røre ved det og vide, at det faktisk gør en forskel. Ellers mister det sin betydning for mig,” smiler Kristian.

Men selvom han har været med til at sætte retningen, er det vigtigt for ham at understrege, at det ikke er hans projekt alene.

“Det her er kun blevet til noget, fordi Esbjerg står sammen. Jeg kan godt komme med en idé, men den bliver jo aldrig til noget, hvis ikke andre mennesker tager ejerskab og bygger videre på den. Det er faktisk det, jeg synes er det smukkeste ved det,” siger han.

Mennesker først

En af de relationer, der har gjort størst indtryk, er samarbejdet med nationalparkchef Peter Saabye Simonsen.

“Peter har en ro og en tålmodighed, som jeg virkelig beundrer. Han er enormt dygtig til at mærke, hvad mennesker brænder for, og så få det til at passe ind i noget større. Det har betydet rigtig meget for mig personligt, ikke bare for projektet, men også for min egen måde at tænke samarbejde på,” forklarer han roligt.

For Kristian handler det i sidste ende ikke om naturprojekter eller modeller.

Det handler om mennesker.

“Hvis du kan få passionerede mennesker til at mødes om noget, de virkelig vil, så kan du skabe næsten hvad som helst. Det er i bund og grund det, der driver mig,” fortæller han.

Stædighed som drivkraft

Han beskriver sig selv som en, der gerne vil se ting ske i virkeligheden.

“Jeg kan godt lide det håndgribelige. Det giver mig energi at kunne pege på noget og sige: “Det her har vi faktisk lavet sammen.” siger Kristian.

Men det kræver noget at holde fast.

“Det kræver vedholdenhed. Og jeg er da også bevidst om, at det nogle gange kan ligne stædighed. Men jeg tror også, det er nødvendigt, hvis man vil flytte noget. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok meget vestjysk,” Han smiler lidt.

Selvom projektet i dag har fået fodfæste, har vejen dertil ikke været uden refleksioner.

“Det, der faktisk har overrasket mig mest, er, hvor mange mennesker der gerne vil være en del af noget, der er konkret og lokalt. Jeg havde forestillet mig, at det ville være svært at få virksomheder med, men det var det ikke,” siger Kristian.

I stedet viste udfordringen sig et andet sted.

“Det sværeste var at ramme det rigtige tidspunkt. At finde det øjeblik, hvor idéen og virkeligheden var klar til at mødes,” forklarer han videre.

Et tilfældigt møde i efteråret 2023 blev begyndelsen på netop det.

“Det, der startede som en kort samtale, udviklede sig til noget, vi har arbejdet på i flere år. Og det siger også noget om, hvor vigtigt det er at give ting tid,” siger Kristian stolt.

Fra Esbjerg til resten af landet

I dag er projektet på vej videre, blandt andet til Nationalpark Skjoldungernes Land.

Men selvom perspektivet bliver større, er fundamentet det samme.

“Vi har forsøgt at gøre det enkelt. Fællesskab, lokale løsninger og klare rammer. Hvis det er på plads, så kan det fungere mange steder,” smiler han.

Alligevel vender tankerne ofte tilbage til Esbjerg.

“Der er noget særligt ved den måde, man arbejder sammen på her. En vilje til faktisk at få ting til at ske, og til at gøre det sammen. forklarer Kristian.

Blikket fremad – og tilbage

Når han ser tilbage på rejsen, er der én ting, der står tydeligt.

“Tålmodighed og timing betyder alt. Du kan have den bedste idé i verden, men hvis tiden ikke er rigtig, så sker der ikke noget.

Men der er også en stolthed.

“Jeg er virkelig stolt af, at noget, der begyndte i Esbjerg, nu er på vej til at blive en model, andre steder kan bruge,” siger han stolt.

Og så stopper han ikke der.

“Jeg ser meget fremad. Vi skal skabe flere partnerskaber, mere natur og flere fortællinger om de mennesker, der gør Esbjerg til noget særligt,” forklarer Kristian.

For i sidste ende er det netop det, det handler om.

“At vise, hvad der kan lade sig gøre, når mennesker går sammen om noget, der er større end dem selv,” slutter han.