Esbjerg spiser sammen: Kom til fællesspisning med fokus på bæredygtighed
Esbjerg lægger snart rum og rammer til en aften i fællesskabets og klimaets tegn.
I anledning af Danmark Spiser Sammen og Klimahandledagen, inviteres alle interesserede til en åben fællesspisning med fokus på bæredygtighed, grøn inspiration og fælleskab.
Bag arrangementet står en række engagerede kræfter.
Det er Platformen og Det Internationale Kvarter, der ønsker at bringe mennesker sammen på tværs af baggrund og alder og samtidig skabe samtale om, hvordan vi alle kan leve lidt grønnere i hverdagen.
Læs også: Naturen tættere på byen: Det internationale kvarter er blevet spiseligt Inden maden serveres, vil alle deltagerne blive præsenteret for et par korte oplæg, der sætter fokus på klimavenlige vaner og nye måder at tænke bæredygtighed ind i dagligdagen.
Herefter dækkes langborde med mad og snak – hvor måltidet bliver en ramme om mødet mellem nye og velkendte ansigter.
Hele arrangementet koster 50 kroner og børn under 2 år spiser gratis med.
For arrangørerne handler det ikke kun om, hvad der ligger på tallerkenen, men også om, hvem der sidder omkring bordet.
Her får du lækker mad og en hyggelig hyggelig aften, sammen med andre – med fokus på klimaet, mad og fællesskabet.
Hvor: Platformen Esbjerg
Hvornår: Torsdag d. 24. april kl. 17.00-20.00
Menu: Vegetarisk brændende kærlighed & marrokansk linsegryde.
Pris: 50 kr. inkl. gebyr. Børn 0-2 år: gratis.