Esbjerg stråler: Og det gør denne weekend også
Er du klar til en weekend, hvor Esbjerg viser sig fra sin allerbedste side? For når kalenderen siger april og solen begynder at varme, eksploderer byen i kreativitet, fællesskab og fede oplevelser. Esbjerg er ikke bare klar – vi er fyr og flamme.
Fra international post-punk og gadekunst i verdensklasse til farverige festivaler, hyggelige gåture for en god sag og et fodboldhold, der går efter sejren – der er noget for alle, og det sker lige her, i Danmarks mest levende havneby.
Glem storbyflugten og bliv i 6700 – for denne weekend er Esbjerg stedet, hvor det hele sker.
FREDAG 4. APRIL
Kl. 17.30 – Fernisering: “Gadens Museum” på Esbjerg Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum åbner udstillingen Gadens Museum, hvor streetart-kunstneren Peter Birk skaber en vild totalinstallation baseret på museets samling. Udstillingen breder sig ud over vægge og gulv og skaber en anderledes og urban museumsoplevelse. Det er Peter Birks første soloudstilling på et kunstmuseum.
Sted: Esbjerg Kunstmuseum
Læs også: En ny “hemmelig” udstilling under jorden: Det har vi ikke set før i Esbjerg 
Kl. ca. 20.00 – Efterfest på Tobakken
I forlængelse af ferniseringen fortsætter festen på Tobakken, hvor Marwan, SortHandsk og PapaSkrald indtager scenen.
Marwan og SortHandsk leverer skarp hiphop, mens PapaSkrald blander funk, soul, rock og elektroniske rytmer i et dansabelt mix med lokal forankring.
Sted: Tobakken, Gasværksgade 2, Esbjerg
LØRDAG 5. APRIL
Kl. 10.00 – GåDIGGLAD: Vandre for De Hjemløses Venner
Start lørdagen med frisk luft og fællesskab. Vælg mellem 3 eller 6 km ruter og støt en god sag. Turen afsluttes med kaffe, kage og lodtrækning om præmier.
Sted: Mødested ved Ådalsparken 7, Esbjerg
Tid: Start kl. 10.00
Pris: Minimum 50 kr. via MobilePay til 60744 (skriv “GåDIGGLAD”)

Kl. 13.00–17.00 – Eid Festival på Platformen
En åben og inkluderende fejring af Eid for hele familien. Oplev lækre madboder, kreative workshops, ansigtsmaling, ballondyr, lykkehjul, VR-spil, loungeområde for unge og meget mere.
Festivalen åbnes officielt af Jakob Lose, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og konferencier Sibel Özcan guider publikum gennem dagens program.
Sted: Platformen, Gammel Novrupvej 14, Esbjerg
Læs også: Festivalen var en kæmpe succes – nu er den tilbage Kl. 20.00 – BAAL i Bramming Kosmorama
Det rutinerede danske band BAAL gæster Bramming som led i deres forårsturné Beauties & Bastards. Med sig har de både deres stærke bagkatalog og nyt materiale fra det roste album Circles.
Kendt for deres teatralske liveudtryk og energiske optrædener.
Sted: Bramming Kosmorama, Storegade 8
Tid: Dørene åbner kl. 19.00

Kl. 20.00 – IST IST (UK) live på Tobakken
Det britiske post-punk band IST IST giver deres eneste danske koncert i Esbjerg. Bandet har rødder i Manchester og er kendt for deres mørke, kompromisløse lyd og intense optrædener.
De spiller både fra deres tidligere katalog og det kommende album Light A Bigger Fire.
Sted: Tobakken, Gasværksgade 2, Esbjerg
Tid: Dørene åbner kl. 19.00
SØNDAG 6. APRIL
Kl. 10.00–16.00 – KREA-messe i Blue Water Dokken
En af Danmarks største messer for kunsthåndværk og kreativitet. Mød dygtige udstillere, deltag i workshops, køb materialer og design, og lad børnene udfolde sig ved de gratis KREA-borde.
Der er desuden mulighed for at vinde præmier på sin indgangsbillet.
Sted: Blue Water Dokken, Esbjerg
Entré: 50 kr. (børn under 14 år gratis)
Kl. 14.00 – Fodbold: Esbjerg fB vs. Kolding IF
Første hjemmekamp i oprykningsspillet for Esbjerg fB. Holdet møder Kolding IF på Blue Water Arena og forventer stor opbakning fra hjemmebanepublikummet.
Kom og vær med til at skabe en stærk stemning i jagten på oprykning.
Sted: Blue Water Arena, Esbjerg
Tid: Kampstart kl. 14.00
Kl. 15.00 – Gratis koncert: En hyldest til Peter Gabriel
Oplev en gratis koncert, hvor bandet Secret World fremfører særlige fortolkninger af Peter Gabriels store bagkatalog, herunder klassikere som “Solsbury Hill”, “Sledgehammer” og “Don’t Give Up”. Det er gratis at deltage, og kræver ikke tilmelding.
Sted: Musikhuset Esbjerg
