Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg styrker sin position: Flere vælger ingeniøruddannelser

aalborg_universitet_esbjerg_bygning2-1024x683
Foto: Aalborg Universitet

Flere får i år tilbudt en studieplads på Aalborg Universitets campus i Esbjerg.

En ny opgørelse viser, at Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet oplever fremgang på alle universitetets tre campusser, herunder også i Esbjerg, hvor antallet af tilbudte studiepladser er steget med 7,8 procent sammenlignet med sidste år.

Samlet tilbyder Aalborg Universitet i år næsten 4.000 ansøgere en studieplads på i alt 71 uddannelser i Aalborg, Esbjerg og København.

På Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet er der tilbudt studieplads til i alt 699 ansøgere, hvilket er en stigning på 20,9 procent i forhold til sidste år.

Aalborg Universitet tilbyder i år 1.085 ansøgere en studieplads på en af universitetets 37 ingeniøruddannelser.

Dermed fastholder universitetet et niveau på over 1.000 tilbudte studiepladser inden for ingeniørområdet.

“Vi er glade for at byde de mange nye ingeniørstuderende velkommen. Hvad enten de skal arbejde med energi, elektronik, bioteknologi, software, byggeri, robotteknologi, maskinteknik eller anden ingeniørvidenskab, kommer de til at yde et helt afgørende bidrag til vores samfund – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, elektrificering og den teknologiske innovation,” siger Anne Marie Kanstrup, prorektor for uddannelse ved Aalborg Universitet.

Fremgangen ligger i tråd med Aalborg Universitets ambition om fortsat at styrke og udbygge sin position som et af verdens førende universiteter inden for ingeniøruddannelse og teknologisk forskning.

Aalborg Universitet har gennem mange år været blandt de bedste ingeniøruniversiteter i verden. På ranglisten Best Global Universities 2025-2026 udgivet af U.S. News & World Report ligger Aalborg Universitet placeret i toppen af Europas ingeniøruniversiteter.

“Vi skal uddanne de ingeniører, som samfundet får brug for i fremtiden. Derfor udvikler vi løbende vores uddannelser, og vi ser den stigende interesse som et tegn på, at flere unge ser ingeniørfagene som et afgørende sted for at kunne løse samfundets store udfordringer,” siger Anne Marie Kanstrup.

Ifølge universitetets opgørelse er stigningen i tilbudte studiepladser på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet fordelt på alle tre campusser: København (+29,4 procent), Aalborg (+24,0 procent) og Esbjerg (+7,8 procent). Samtidig er andelen af kvinder, der tilbydes en STEM-uddannelse, steget fra 32,5 procent sidste år til 35,1 procent i år.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.