Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Esbjerg-virksomhed skifter ud: Kæmpe erhvervsprofil skal stå i spidsen

macartney_mads-nipper_chairman-web7-1024x585
Foto: MacArtney Underwater Technology

En af Danmarks mest erfarne erhvervsprofiler sætter sig snart for bordenden hos MacArtney Underwater Technology i Esbjerg. Det skriver virksomheden i en pressemeddelse.

Mads Nipper overtager posten som bestyrelsesformand efter Niels Erik Hedeager, der har været en central skikkelse i virksomheden gennem næsten fire årtier.

Mads Nipper har en lang karriere bag sig i nogle af Danmarks største virksomheder.

Han er i dag bestyrelsesformand for FLSmidth og har tidligere været topchef i både Ørsted og Grundfos samt haft ledende roller i LEGO-koncernen. Nu glæder han sig til at tage fat på opgaven i Esbjerg:

“Jeg ser meget frem til at tiltræde som bestyrelsesformand for MacArtney Underwater Technology. Jeg er overbevist om, at virksomheden – med sine stærke kompetencer, værdier og dedikerede medarbejdere – har potentiale til yderligere udvikling og vækst i de kommende år. Jeg glæder mig til samarbejdet med ledelsen, bestyrelsen og ejerne og til at bidrage til, at den imponerende udvikling kan fortsætte,” siger Mads Nipper.

Skifte på toppen efter 37 år

Han overtager officielt posten efter generalforsamlingen i januar 2026, hvor Niels Erik Hedeager træder tilbage.

Niels Erik Hedeager har været en del af MacArtney siden 1989, først som direktør fra 1997 og de seneste otte år som bestyrelsesformand.

Virksomhedens ejere, Glenn og Marco MacArtney, sender en stor tak til Niels Erik for hans mangeårige indsats.

“Vi vil gerne udtrykke vores dybfølte inddragelse most Niels Erik for hans 37 års dedikation til MacArtney Underwater Technology. Han har spillet en afgørende rolle i at føre virksomheden til, hvor den er i dag – både som direktør og de seneste år som formand,” siger de.

Niels Erik Hedeager ser tilbage på en lang karriere med stolthed.

“Efter 37 fantastiske år i spidsen for MacArtney og med et rekordår både på indtjening og omsætning, er det et godt tidspunkt for mig at træde tilbage og stolt give stafetten videre,” siger han.

Med Mads Nipper i spidsen ser MacArtney frem mod et nyt kapitel, hvor ambitionen er at bygge videre på virksomhedens stærke fundament og fortsætte udviklingen – både lokalt i Esbjerg og internationalt.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.