Esbjergs bedste makkerpar: Podcasten om EfB er blevet et hit
Det er kun tre uger siden, vi lancerede vores nye podcast “Stjerner i striber” i samarbejde med Radio Victoria og Granly Gruppen, og allerede nu kan vi mærke, at vi har ramt noget helt særligt hos EfB-fansene.
Da vi ramte anden weekend, med “Stjerner i striber” kunne man også finde podcasten på trending podcasts på Spotify.
Torsdag den 21. august udkom tredje afsnit, og man må bare sige:
Den ping-pong, Chris Uldahl Pedersen og Ole Bruun har, er enestående. Man kan virkelig mærke, at det er to, der kender hinanden ud og ind – og som elsker EfB, på godt og ondt.
Chris siger det selv: “Ole Bruun ved mere om EfB, end de selv gør.”
Og det er ikke nogen overdrivelse.
Ole er vanvittigt dygtig, og han kan nærmest huske hver eneste kamp og detalje fra de sidste 20-30 år – det må også siges at være en præstation i sig selv.

Alle kan lytte med
Podcasten er noget helt særligt, for uanset om du er hardcore EfB-fan eller bare nysgerrig på hele byens hold, så bliver du klogere – og du kan sagtens være med, selvom du ikke ved ret meget om EfB på forhånd.
Det er ikke bare fakta og statistik.
De to formår at fortælle og diskutere EfB og oplevelserne omkring klubben, så man også kan gå hen at få gåsehud, når man lytter med.
Det er ærligt, nørdet og fyldt med kærlighed til klubben – og det er tydeligt, at Esbjergs bedste makkerpar sætter stor pris på alle, der lytter med.
“Vi er virkelig glade for, at podcasten er blevet taget så godt imod, og det betyder meget for os, at så mange allerede følger med,” lyder det fra Chris Uldahl Pedersen og Ole Bruun, der hver uge går i studiet og taler hudløst ærligt om EfB.
Podcasten udkommer hver torsdag klokken 18.00, og du kan høre den dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.

Mere end bare snak om EfB – flere podcasts er på vej
Hvis du generelt interesserer dig for sporten i Esbjerg, så kan du godt begynde at glæde dig.
For makkerparet kommer også til at sætte fokus på håndbold, ishockey, speedway eller noget helt fjerde i en anden podcast – så der er masser af sport og Esbjerg-oplevelser i vente.
Derudover vil der også udkomme en særlig EfB “legende podcast” en gang om måneden, hvor Chris og Ole inviterer en tidligere spiller, træner, formand eller en anden, der har haft en særlig relation til EfB, ind i studiet.
Her bliver der igen nørdet igennem, og der bliver taget sig god tid til at dykke ned i både store og små historier fra klubbens liv.
Første gæst i studiet kan vi allerede nu afsløre, bliver den tidligere træner og manager i EfB, Ove Pedersen.
Det første afsnit bliver udgivet nu på lørdag den 29. august klokken 09.00.
Vi glæder os til at fortsætte rejsen, og til at dele endnu flere ærlige, sjove og rørende fortællinger om EfB og byens sport med jer alle sammen.
Podcasten “Stjerner i striber” ligger klar hver torsdag klokken 18.00, og du kan lytte med på migogesbjerg.dk, men der er også mulighed for at lytte i Apple Podcasts, Google Podcasts og andre podcast-tjenester.