Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Et år med mad ud af huset: Nu åbnes restauranten igen

Sydvesten-e1768989805989-1024x734
Privatfoto

For cirka et år siden overtog Diana Terp Pedersen Restaurant Sydvesten i Esbjerg. Her driver hun sit firma Dianas Madunivers, hvor hun tilbyder mad ud af huset.

Nu er hun klar til også at tage restauranten i brug.

“Jeg har besluttet, at man også kan komme herned og spise frokost i restauranten. Det kræver dog, at man ringer på forhånd og booker et bord,” fortæller Diana Terp Pedersen.

Restauranten har åbent alle hverdage til frokost.

Man kan finde menuen på Dianas Madunivers’ hjemmeside.

God begyndelse

Det var den 1. februar sidste år, at Diana Terp Pedersen rykkede Dianas Madunivers ind i Sydvestens køkken.

Hun tilbyder både mad ud af huset samt frokostordninger til virksomheder.

Ifølge Diana Terp Pedersen har det første år i Sydvesten gået godt, og nu vil hun gerne tage restauranten i brug.

“Jeg går alligevel hernede og laver mad ud af huset, men vi har en rigtig fin restaurant, som vi gerne vil have bliver brugt,” siger Diana Terp Pedersen.

Restaurant Sydvesten
Arkivfoto

Hun fortæller, at det også er muligt at leje restauranten til selskaber både om aftenen og i weekenderne.

Mange esbjergensere har et forhold til Sydvesten, og det er et sted, der rummer meget historie.

Det har Diana Terp Pedersen også mærket i det år, hun har været i lokalerne, og derfor er hun glad for, at hun igen kan åbne for restauranten, så gæster igen kan få gode oplevelser der.

“Der er flere og flere, der ringer og hører, om de kan komme som et selskab og spise, og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at have noget mere af, fordi jeg synes, det er sindssygt hyggeligt, når der er folk hernede. Der er mange, som kan huske, at de har været her til en fødselsdag, sølvbryllup eller andet, så det har været vildt at mærke, hvor meget historie der er her,” siger hun.

Udover frokost håber Diana Terp Pedersen også, at hun i fremtiden kan afholde forskellige arrangementer om aftenen og i weekenderne.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.