Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Et af de mørkeste steder: Nu er Mandø officielt med i en helt særlig klub

Mandoe14-1024x768
Foto: Niklas Grønborg

Der er ikke mange, der tænker over det, men mørke er en sjældenhed.

Hvis man går en tur i Esbjerg i nattetimerne, er der masser lys fra vinduer og lamper, som lyser byen op.

Men faktisk skal man ikke køre langt fra Esbjerg for at opleve total mørke.

Mandø er et af Danmarks mørkeste steder, og nu er stedet blevet anerkendt for sit mørke. Torsdag aften var der officiel åbning af Dark Sky Park Mandø.

Et af de mørkeste steder: Nu er Mandø officielt med i en helt særlig klub

“I foråret kom meldingen endelig, at Mandø blev en Dark Sky Park. Det var en kæmpe forløsning efter mange års arbejde, og det er en fornem tilføjelse til øens status som UNESCO verdensarv og nationalparkområde”, sagde borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i sin tale.

Bag udnævnelsen ligger flere års arbejde, hvor både Esbjerg Kommune og lokalrådet på Mandø har arbejdet for at Mandø kunne blive Dark Sky Park.

Et af de mørkeste steder: Nu er Mandø officielt med i en helt særlig klub

“Jeg vi gerne takke alle, der har været med på rejsen. Men jeg vil godt fremhæve de gode kræfter i Mandø Fællesråd, som har ydet en enorm indsats for at bringe os her til”, sagde borgmesteren.

Dark Sky International er en international organisation, der arbejder for at flere områder globalt ikke lysforurenes.

Få mørke steder

Det er byrådsmedlem Karen Sandrini (S), der til et møde i Holland fik ideen til, at Mandø skulle være Dark Sky Park. Den idé var borgerne på Mandø med på, og efter flere års arbejde, er det nu lykkedes at få Mandø med i den fine klub.

Derfor var det også en glad Karen Sandrini, der holdt tale til åbningen.

“Det var til en ministerdeklaration i Holland mellem de tre Vadehavslande, jeg hørte om Dark Sky Parker og vigtigheden i at passe på mørke. Ikke blot for økosystemet, men også for vores og planetens sundhed. Det var oplysningen om, at der findes ganske få procent mørke tilbage i verden, at jeg bestemte mig for som udlandsformand at søge efter steder i vores kommune, der kunne have et mørkt område”, sagde Karen Sadrini.

Et af de mørkeste steder: Nu er Mandø officielt med i en helt særlig klub

Og det er ikke for sjov, at det er vigtigt, at der skal passes på mørke. Især naturen lider, hvis der er for meget lysforurening.

Derfor var naturvejleder Marco Brodde fra Fanø også inviteret til lejligheden. Han fortalte om, hvor vigtig mørke er for naturen, og hvilken skade lysforurening kan forårsage.

“Dyreplanterne, der ligger på havets bund venter på, det bliver mørkt, hvor de søger mod overfladen. Der er små dyr, de gerne vil spise, men hvis der er kunstigt lys, der forstyrer deres døgnrytme, bliver de forsinket, og så får de ikke spist alle algerne. Over tid kan det skubbe balancen mellem dyreplanter og alger, som helst ikke må komme i overtal, fordi det kan resultere i iltsvind og meget mere”, sagde Marco Brodde.

Solnedgang i Vadehavet

Til åbningen stod kokken Jesper Krabbe for maden til gæsterne, der fik serveret lokale lækkerier fra Mandø.

Efterfølgende gik turen til stranden og Stormflodssøjlen, hvor solen gik ned ude midt i det vindstille Vadehav.

Her fik gæsterne også en musikalsk oplevelse i form af værket “Vi er kroppe af vand, månen skubber og trækker”, der var skabt til lejligheden af komponist og musiker Stine Benjaminsen.

Et af de mørkeste steder: Nu er Mandø officielt med i en helt særlig klub

Mens solen gik ned sænkede roen sig over forsamlingen, der nød den rolige musik i de ligeså rolige omgivelser.

Da mørket faldt på, var der mulighed for at opleve det, arrangementet handlede om nemlig mørke. Der var skyfrit torsdag aften, og jo senere det blev, jo flere stjerner tittede frem på den klare aftenhimmel.

Afslutningsvis gik turen tilbage til fastlandet, hvor deltagerne for alvor fik fornemmelsen af Dark Sky Parken, da de blev fragtet over den buldermørke ø i Vadehavet.

Del artikel

Korte videoer

Udvalgte artikler

Top 3 i dag

Læs i kategorien

Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.