Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Et af de største i landet: Så mange penge samlede Esbjerg ind

Stafet for livet / Arkivfoto: Jens Dixen Mejdahl
Stafet for livet / Arkivfoto: Jens Dixen Mejdahl

Tidligere i år blev der gået mange kilometer i Veldtofte Idrætspark, da der blev afholdt Stafet for Livet i Esbjerg.

Stafet for Livet Esbjerg kan nu oplyse, hvor meget der blev samlet ind i årets udgave af stafetten.

Årets overskud lyder på 488.000 kroner, hvilket er et af de største i landet målt pr. deltager.

“Vi er meget begejstrede for årets resultat og har svært ved at få armene ned. På dagen meldte vi et beløb ud på omkring 400.000 kroner, men det er ikke alle beløb, der bliver meldt ind på dagen, så det er efterfølgende steget,” siger Søren Andersen, der er formand for Stafet for Livet Esbjerg.

Omkring 560 mennesker deltog i årets udgave af Stafet for Livet i Esbjerg.

Dermed har hver deltager i gennemsnit næsten samlet 1.000 kroner ind.

“For seks-syv år siden samlede vi over en million kroner ind, men der var der også over 3.700 deltagere. Så der er sket en ændring, at de hold, der deltager, er blevet rigtig dygtige til at samle penge ind,” siger Søren Andersen.

Kan godt bruge flere

Stafet for Livet finder sted hvert år i flere byer i Danmark.

Formålet med stafetten er, at den varer 24 timer, hvor hold deltager og samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

I Esbjerg var der en lille stigning i år i antallet af deltagere sammenlignet med de seneste par år.

Det glæder Søren Andersen, som stadig håber, at flere har lyst til at deltage næste år.

“Alle kan være med, og det er vigtigt at fortælle, at man ikke behøver at gå alle 24 timer. Man kan komme og gå, som det passer en bedst,” siger Søren Andersen.

Allerede nu kan du sætte kryds i kalenderen den 30. og 31. maj, når der igen er Stafet for Livet i Esbjerg.

I den forbindelse kan foreningen i Esbjerg også godt bruge flere frivillige.

Søren Andersen nævner blandt andet SoMe, rekruttering af nye hold, børneunderholdning samt planlægning og udførelse af fighterarrangementet som nogle af de opgaver, de godt kan bruge hjælp til.

Du kan finde flere events i Esbjerg i vores kalender.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.