Et sted at være: Nyt fællesskab i Esbjerg er åbnet
Der var smil, spænding og en snert af nervøsitet i luften, da snoren mandag blev klippet i Frodesgade i Esbjerg.
Et nyt fællesskab har set dagens lys, og for Charlotte Ree er det kulminationen på en idé, der er vokset ud af mødet med mennesker, der manglede et sted at høre til.

Snoren er klippet i Esbjerg
Mandag åbnede Håbets Havn officielt dørene, da Jacob Lykke klippede den røde snor og markerede starten på et nyt tilbud i byen.
Allerede fra begyndelsen var opbakningen tydelig, fortæller Charlotte Ree.
“Det er helt vildt stort, og det er så dejligt at se, at der kommer så mange, der støtter op om det. Nogle af dem er nogle af de gamle, som jeg også har haft med at gøre før.”
Hun står tilbage med en stærk følelse efter åbningen.
“Jeg er stolt. Jeg er mega stolt. Og så synes jeg, det er så dejligt, at der kommer så mange mennesker. Det er en blanding af at være rørt, stolt og også lidt nervøs.”

Idéen til Håbets Havn er ikke opstået ud af det blå. Den er vokset ud af erfaringer fra tidligere arbejde og mødet med mennesker, der savnede et fællesskab.
“Dem, som kom der, det er faktisk dem, der har spurgt, om jeg ikke ville åbne et sted. Så det er derfor, jeg gjorde det.”
Det blev startskuddet til at skabe et sted, hvor mennesker kan mødes uden krav og forventninger.

For Charlotte handler det i sidste ende om noget helt grundlæggende.
“Jeg synes bare, jeg har så meget kærlighed at give af. Og så kan jeg godt lide det der med at gøre en forskel.”
Hun beskriver det som det vigtigste i arbejdet.
“Når der kommer en, der er trist eller ensom ind ad døren, og man kan vende deres dag, det er så stort.”

Håbets Havn er skabt som et sted uden krav.
Her kan man komme forbi, tage en snak, spille spil eller bare være.
“Huset skal bruges til, at man kan komme og være som den, man er. Uanset hvad man har med sig i bagagen.”
Og netop det er kernen i stedet.
“Der er ikke nogen fordomme her. Man kan bare få lov at være sig selv.”
Charlotte er ikke i tvivl om, at Håbets Havn er kommet for at blive.
“Jeg tænker ikke, at behovet bliver mindre. Så jeg forventer da, at det bliver her i mange år.”
Selvom der allerede findes tilbud i byen, ser hun en særlig rolle for det nye fællesskab.
“Der er mange tilbud i Esbjerg, men jeg tror, at vi rammer bredere end de fleste. Og så handler det også om at supplere hinanden.”
Med åbningen er døren nu åben for alle, der har brug for et sted at høre til i Esbjerg.
