Få et gratis lungetjek: Fire steder tilbyder lungetjek på Lungedagen
Onsdag den 20. november er Lungedagen, og i den forbindelse er der fire forskellige steder i nærområdet, hvor man kan få tjekket sine lunger – helt gratis.
På dagen kan man få lavet en lungefunktionsmåling og få en snak om blandt andet lungesygdommen KOL.
Hvis du hiver efter vejret, oplever hvæsende vejrtrækning, hoster ofte, eller spytter slim op, kan det være en god idé at få testet din lungefunktion.
Ved en lungefunktionsmåling bliver man bedt om at puste i et lille apparat – et såkaldt spirometer. Når man puster, måler apparatet, hvor meget luft man kan puste ud, og hvor hurtigt luften forlader lungerne.
Det er et hurtigt tjek, der kan gøre en stor forskel for dit helbred.
Bilka i Esbjerg
I Esbjerg kan du få tjekket din lungefunktion ved Bilka.
Det er i tidsrummet fra klokken 9.30-12.00, at du kan få testet det gratis ved Bilka den 20. november og der kræves ikke nogen tidsbestilling.
Hvad: Tjek af ens lungefunktion
Hvor: Bilka, Stormgade 157, 6715 Esbjerg N
Hvornår: Onsdag den 20. november klokken 9.30-12.00
Læs mere her
Sundhedshuset i Varde
I Varde sætter de fokus på Lungedagen ved Sundhedshuset. Her vil du også få foretaget en lungefunktionsmåling og der vil være tid til, at du kan stille spørgsmål.
Ved Sundhedshuset i Varde, skal du dog bestille tid inden. Det kan gøres på 79 94 60 60.
Hvad: Tjek af ens lungefunktion
Hvor: Sundhedshuset Varde, Søndertoften 22, 6800 Varde
Hvornår: Onsdag den 20. november klokken 13.30-17.00
Læs mere her
Rema1000 i Bramming
Du kan også få tjekket din lungefunktion i Bramming. Her sker det hele ved Rema1000 i Bramming.
Udover at få målt din lungefunktion, kan du også få en snak om lungesygdommen KOL.
Der er ingen tidsbestilling i Bramming.
Hvad: Tjek af ens lungefunktion
Hvor: Rema1000 Bramming, Gabelsvej 39, 6740 Bramming
Hvornår: Onsdag den 20. november klokken 13.30-15.00
Læs mere her
Kvickly i Ribe
Ved Kvickly i Ribe vil der være en stand, hvor du kan få målt din lungefunktion og få en snak om blandt andet lungesygdommen KOL.
Det er i tidsrummet fra klokken 16.00-18.00, at du kan få det tjekket i Kvickly i Ribe og der er ingen tidsbestilling.
Hvad: Tjek af ens lungefunktion
Hvor: Kvickly i Ribe, Seminarievej 1, 6760 Ribe
Hvornår: Onsdag den 20. november klokken 16.00-18.00
Læs mere her