Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form

IMG_3886-scaled
Foto: MigogEsbjerg

Mange esbjergensere kigger for tiden nysgerrigt ind gennem vinduerne i Kongensgade 5.

Her er byens nye restaurant ved at tage form, og der mangler ikke meget, før den er klar til åbning.

Snart er Pincho Nation klar til at åbne sin 10. restaurant i Danmark, og det bliver i hjertet af Esbjerg.

Ifølge restaurantens franchisetager og restaurantschef kan man godt begynde at glæde sig.

“Vi vil gerne stikke lidt ud, hvor vi skaber nogle rammer, som er helt anderledes end det, man ellers ser. Når man træder herind, skal man helst træde ud af hverdagen og ind i en god stemning, hvor man kan slappe af,” siger Tommy Refshøj, der er franchisetager hos Pincho Nation i Esbjerg.

Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg

Alle sanser i spil

Pincho Nation er ikke en klassisk restaurant.

Fra det øjeblik gæsterne træder ind i restauranten, bliver de draget af de farverige og cirkus-inspirerede omgivelser.

“Det første, som sker, når man træder ind, er, at man får popcorn. Duften af popcorn associerer mange med gode oplevelser som biograf og cirkus, så vi prøver at påvirke alle sanser,” siger Tommy Refshøj.

Pincho Nation adskiller sig fra traditionelle spisesteder ved at kombinere app-baseret betjening med et menukort.

“Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få gæsterne til at føle sig godt tilpas. Værterne er specialister i at få folk godt på plads og give dem introduktion til appen. Man skal ikke være bange for at komme herind, selvom man aldrig bruger apps, og vi kan også hjælpe folk uden telefon,” siger Tommy Refshøj.

Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg

I appen kan man vælge mellem 42 forskellige små tapasretter fra hele verden.

Der er også billeder af alle retterne, så gæsterne præcis ved, hvad de får serveret.

Derudover er der et stort udvalg af drikkevarer, hvor det især er de mange cocktails og mocktails, som er populære hos gæsterne.

“Det specielle her er, at du får de her farverige, kulørte drinks med masser af smag, og det er også dem, der dominerer i drikkevareudvalget. Vi anbefaler, at man bestiller drikkevarerne først, og så kan man drikke, mens man bestiller maden,” fortæller Tommy Refshøj.

Har været i træning

I spidsen for restauranten i Esbjerg står Sofia Klint, der også kommer fra Esbjerg.

“Jeg er blevet tiltrukket af, at det er så anderledes, og at man går så meget op i gæsterne. Når gæsterne træder ind ad døren, er de i centrum, og man gør så meget for at skabe wow-oplevelser. Og så synes jeg, det er spændende, at det er så nytænkende med appen, så man kan fokusere på gæsternes oplevelse,” siger Sofia Klint.

Hun har den seneste tid været på besøg i Pincho Nations restauranter i Herning, Randers og København for at få konceptet ind under huden.

“Jeg har været i de andre byer for at mærke stemningen og se, hvordan vi skal bidrage til at skabe de her oplevelser for gæsterne. Så vi er godt forberedte til, når vi åbner,” siger hun.

Derfor er hun og det øvrige personale klar til at tage imod gæsterne, når restauranten åbner.

Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg

I restauranten mangler der ikke meget, før den er klar til gæsterne.

Den præcise åbningsdato kendes ikke endnu, da restauranten først skal have sin ibrugtagningstilladelse, men hvis alt går vel, går der ikke lang tid.

På Pincho Nations hjemmeside kan man tilmelde sig restaurantens VIP-liste, hvor man får besked, når åbningsdatoen er klar.

Hvis du mangler ideer til madoplevelser i Esbjerg, kan du finde flere i vores spiseguide her.

Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg
Få et smugkig: Esbjergs nye cirkus-restaurant tager form
Foto: MigogEsbjerg

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.