Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Får hæderspris: Fond hylder lokal kulturpersonlighed

Af Mads Grinderslev
Foto: Privat
Foto: Privat

Johan Hoffmann Fonden har uddelt årets hæderspris, og den går i år til Hanne Meyer, der er en Esbjergs store kulturpersonligheder. Det oplyser Johan Hoffmann Fonden i en pressemeddelelse.

Prisen er på 50.000 kroner – den kan tildeles for en langvarig, ekstraordinær indsats for kulturen og scenekunsten lokalt.

Hanne Meyer fik hædersprisen overrakt af Johan Hoffmann Fondens direktør, Erik Haldan, i forbindelse med Treenighedskirkens festugearrangement Sangmaraton 2024, hvor hun mandag selv var en af sangværterne.

– En sangmaraton må være en passende ramme, når det drejer sig om en kvinde, der har ydet en regulær maratonindsats for kulturlivet i Esbjerg, sagde Erik Haldan, da han i en kort pause i kirkens arrangement fik mulighed for at overraske Hanne Meyer med fondens hæderspris.

Personlig anerkendelse

Om begrundelsen for at tildele Hanne Meyer prisen citerede Erik Haldan fra det diplom, Hanne Meyer fik overrakt sammen med de 50.000 kroner:

”Hanne Meyer har gennem flere årtier skabt kulturoplevelser til glæde og eftertanke for esbjergensere i alle aldre. Med energi, iderigdom og handlekraft har hun som arrangør, tekstforfatter, instruktør og endda aktiv skuespiller været en væsentlig drivkraft for scenekunsten i Esbjerg. Og gennem alle årene har hun samtidig været en markant og vægtig stemme i debatten om kulturens rolle og betydning i Esbjerg.”

Johan Hoffmann Fondens Hæderspris kan ikke søges. Den er tænkt som en personlig anerkendelse, og modtageren bestemmer selv, hvad de 50.000 kroner, der følger med hæderen, skal bruges til.

Hædersprisen er tidligere tildelt Poul la Cour for hans arbejde med Esbjerg Ungdomssymfoniorkester, Lars Ole Mathiasen og Jakob Næslund for deres arbejde med Den Ny Opera, og i 2022 gik prisen til gøgleren og teaterpioneren Kai Jørgensen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien