Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Får stort ansvar: Ny direktør for sygehuset fundet

Af Niklas Grønborg
Foto: Region Syddanmark
Foto: Region Syddanmark

Nuværende konstituerede administrerende sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster bliver fastansat i stillingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus fra 1. december 2024, oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Anna-Marie Bloch Münster har været lægefaglig direktør på Esbjerg og Grindsted Sygehus fra 2018 og frem til maj 2024, hvor hun blev konstitueret administrerende direktør.

Den administrerende direktør er øverste ansvarlig for 3.000 ansatte, der hver dag behandler patienter på sygehusets tre matrikler i Esbjerg, Grindsted og Brørup.

Årligt er der ca. 33.000 indlæggelser og omkring 390.000 ambulante besøg.

“Anna-Marie har siden sin tiltrædelse i 2018 bragt mange gode kompetencer ind i direktionen og været med til at udvikle Esbjerg og Grindsted Sygehus i en virkelig stærk retning. Hun har det seneste halve år vist, at hun er en stærk administrerende direktør, og jeg er rigtig glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet med Anna-Marie i stillingen”, siger Regionsdirektør Jane Kraglund.

Jane Kraglund uddyber, at Anna-Marie Bloch Münster, allerede inden hun blev konstitueret i stillingen som administrerende sygehusdirektør, viste, at hun havde kompetencerne til at sætte retning for sygehusets udvikling.

Udfordringer venter

Den nye direktør indtrådte i direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus i 2018 og ser frem til at fortsætte med at sætte retningen for sygehuset.

“Det er med stor glæde og stolthed, at jeg hver dag møder ind på Esbjerg og Grindsted Sygehus og kan se den forskel, medarbejderne gør for patienterne og deres pårørende og for hinanden som kollegaer. Vores fælles ambitioner om at møde patienterne med medmenneskelighed og højeste faglige kompetence skaber et unikt sammenhold på sygehuset. Vi arbejder som et stort team, der sætter patienten først. At få mulighed for at fortsætte arbejdet i direktionen som administrerende direktør er et privilegium og en opgave, som jeg er taknemmelig for at få lov til at varetage”, siger Anna-Marie Bloch Münster.

Foruden Anna-Marie Bloch Münster består direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus af sygeplejefaglig direktør Charlotte Mose Hansen. I Anna-Marie Bloch-Münsters konstitueringsperiode har Mads Haugaard ligeledes været konstitueret som direktør i sygehusets direktion.

Region Syddanmark vil opslå den tredje direktørstilling snarest muligt. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.