Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fædre gjorde opmærksom på problem: Snart er stjerneklædt multibane klar til brug

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Siden 2018 har Esbjerg Kommune og Statens Kunstfond samarbejdet om kunstoplevelser i det østlige Esbjerg.

Igennem årene er områdets beboere blevet inddraget i konkrete kunstprojekter, og det gælder selvfølgelig også den nye multibane, som både børn, unge og en lokal fædregruppe har været engageret i.

Faktisk var det to fædre, der gjorde opmærksom på, at den gamle multibane trængte til en opgradering.

På onsdag er multibanen klar til at blive taget i brug, oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Den har fået navnet himmelrummet, og den er det afsluttende kunstprojekt.

Stjernehimmel på banen

Igennem årene er områdets beboere blevet inddraget i konkrete kunstprojekter, og det gælder selvfølgelig også den nye multibane, som både børn, unge og en lokal fædregruppe har været engageret i.

Arkitekt Peter Holst blev udvalgt som vinder af idékonkurrencen i februar 2022 og har sammen med tegnestuen 1:1 skabt en unik multibane, hvor samspil og socialt samvær kan udfolde sig.

Den nye multibane er blevet udsmykket med stjernehimlen på det blå underlag, og en ramme af trælameller fungerer både som boldnet og en behagelig tribune for tilskuerne.

Formanden for Kultur og Fritidsudvalget, Jakob Lose, glæder sig over den nye multibane og deltager også i indvielsen.

”Himmelrummet er ikke alene en bane til sport, men et kunstværk og et samlingssted, der bakker op om fællesskab og kreativitet. Det er fantastisk at opleve det ejerskab og engagement, som lokalområdets børn, unge og voksne har bidraget med til projektet, og det har fået netop den wow-effekt, de ønskede sig. Nu er det tid til at lade Stengårdsvejs egne stjerner skinne i Himmelrummet”, siger Jakob Lose.

Også Statens Kunstfond ser frem til at indvie Himmelrummet, der er den afsluttende milepæl i det frugtbare samarbejde mellem Esbjerg Kommune og kunstfonden.

Over 50 kunstnere har sammen med Esbjergs kulturinstitutioner været i dialog med borgere og lokale institutioner, og der er skabt mange fælles kunstoplevelser inden for musik, billedkunst, arkitektur, scenekunst, litteratur, kunsthåndværk og design. Arbejdet med kunst i udviklingen af lokalområder har vakt genklang både her i byen og rundt omkring i landet. En stor tak til Esbjerg for at have modet til at tage det første skridt mod en fremtidig, ambitiøs satsning på kunst og kultur i hele kommunen”, siger Merete Pryds Helle, der er bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

Alle er velkomne til åbningen af Himmelrummet, og tilmelding til fodboldturneringen sker på dagen.

Til indvielsen er det også muligt at opleve en række af øvrige værker som Tina Ratzers lysværk ’Portal’, som har givet navn til ’Portalparken’.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien