Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fældede træer i Esbjerg blev anmeldt: Nu er der nyt i sagen

image-4-1024x768
Arkivfoto: Presse-fotos,dk

Esbjerg Kommune har besluttet at trække den del af politianmeldelsen tilbage, som vedrører tre fældede egetræer ved Saturnvænget i Sønderris.

Træerne er fældet af kommunen, men uden korrekt registrering. Det oplyser kommunen i en pressemeddelse.

Politianmeldelsen til Syd- og Sønderjyllands Politi blev indgivet i starten af marts, efter Park og Mobilitet konstaterede, at flere egetræer på kommunal grund langs cykelstien i Sønderris mellem Jupitervænget og Saturnvænget tilsyneladende var fældet uden registrering i kommunens systemer.

Nye oplysninger viser, at de tre træer ved Saturnvænget tidligere er blevet fældet af Esbjerg Kommune i forbindelse med drift og vedligeholdelse af området.

Da fældningen ikke var registreret, fremstod det som en mulig ulovlig fældning af træerne.

“Når vi opdager, at træer fældes på kommunal grund, skal vi reagere. Vores udgangspunkt er altid at beskytte naturen og de træer, der står på fælles arealer,” siger chef for Park og Mobilitet, Jesper Gammeljord Brødsgaard.

Den del af politianmeldelsen, der vedrører et fældet egetræ ved Jupitervænget, fastholdes og efterforskes fortsat af politiet.

Esbjerg Kommune vil nu gennemgå og skærpe de interne procedurer, så fældninger fremover registreres ensartet og korrekt.

“Vi beklager, at denne registrering ikke var i orden, men det ændrer ikke på, at vi tager ulovlig fældning på kommunale arealer meget alvorligt. Træer er en vigtig del af vores natur og bymiljø, og derfor vil vi stadig reagere med politianmeldelse, hvis træer fældes uden tilladelse,” slutter Jesper Gammeljord Brødsgaard.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.