Fælles sag i Esbjerg: Borgmester og Reden taler fremtid
En rolig formiddag i baggården til Kongensgade viser forstander Pernille Larsen Meier borgmester Jesper Frost Rasmussen rundt på Reden Esbjerg.
Lokalerne er endnu tomme – brugerne kommer først om et par timer – men caféen står dækket op, og køkkenet er klar til dagens servering.
Borgmesteren får et kig bag kulisserne og hører om de 157 kvinder og enkelte mænd, der nu bruger stedet – mere end en fordobling på bare to år.
“Vi er gået fra 76 brugere i 2023 til 157 i dag. Behovet har altid været der, men nu har flere fundet vej til os,” siger Pernille Larsen Meier.
Tilbud med mange funktioner
Reden Esbjerg åbnede i 2021 som et anonymt og gratis tilbud til mennesker, der har modtaget penge, gaver eller husly for sex, eller kvinder i andre udsatte situationer.
Læs også:
Grøn milepæl i Esbjerg: Lokale kræfter bag stor CO2-aftale
Her er plads til både at drikke en kop kaffe, få rådgivning, modtage terapi, eller blive testet for seksuelt overførte sygdomme i sundhedsklinikken.
“Vi kan noget, kommunen ikke kan – og kommunen kan noget, vi ikke kan. Men vi kan ikke undvære hinanden,” forklarer Pernille Larsen Meier, da de passerer et af de små samtalerum.
Bag Reden kører også opsøgende arbejde, ungeindsats på skoler og en målrettet indsats for grønlandske kvinder i udsatte positioner. En frivillig gældsrådgiver hjælper brugerne med at gennemgå økonomien, når kontanthjælpsreformen rammer.
“Vi har kvinder, der har været i prostitution siden de var 14 år, ofte efter at have været anbragt uden for hjemmet. For mange handler det om skadesreduktion – at skabe et værdigt liv under svære vilkår,” siger Pernille Larsen Meier.
Finansiering med udløbsdato
Reden Esbjerg drives i dag for midler fra statens SSA-reserve – en pulje på finansloven til tidsbegrænsede sociale og sundhedsmæssige indsatser – frem til 2028. Men kommunens driftstilskud på 500.000 kroner plus 250.000 kroner til husleje udløber ved årsskiftet 2025.
“Vi søger nu en forhøjelse til en million kroner årligt, så vi kan følge med det stigende antal brugere. Vores Grønlandsindsats alene kræver en medarbejder på fuld tid, men vi har kun midler til 10 timer,” siger Meier.
Borgmesteren anerkender udfordringen:
“Jeres tal viser, at I løser et reelt behov. Nu tager vi ønsket med ind i budgetforhandlingerne og ser, om vi kan finde en løsning – som vi har gjort hidtil.”
Risikoen ved at miste støtten
Hvis kommunen ikke forlænger eller forhøjer tilskuddet, vil Reden Esbjerg være nødt til at skære i åbningstider og opsøgende arbejde. Konsekvensen ved ikke at få en forlængelse og et øget tilskud vil også være, at der skal skæres i medarbejderressourcer.
For en gruppe, som ofte ikke selv opsøger hjælp andre steder, kan det betyde, at de forsvinder fra radaren.
“Det her er ikke kun et storbyfænomen. Kvinderne bor overalt – også i mindre byer og på landet. Uden os er der mange, der bare ville sidde isoleret derhjemme,” siger Pernille Larsen Meier.
Drømmen om at blive permanent
Andre Reden-centre i Danmark er på finansloven og har faste kommunale aftaler. I Esbjerg er målet det samme.
“Vi satser på, at staten ikke løber fra det her. Vi er en national indsats, men vi har brug for, at kommunen fortsat står skulder ved skulder med os,” siger Meier.
På vej ud kigger borgmesteren ind i den stille café, hvor tallerkener og kopper står klar til eftermiddagens gæster.
“Det er noget andet at stå her, end at læse en ansøgning. Det gør indtryk,” siger Jesper Frost Rasmussen.