Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fællesskab på to hjul: Esbjerg bakker op om velgørenhedsløb

Af Ole Joern
FOTO: MTW
FOTO: MTW

Den 22. august får Esbjerg besøg af en særlig gruppe cyklister.

De deltager i Moving The World på Hjul, et landsdækkende velgørenhedsløb. Målet er at samle penge ind til FN’s World Food Programme, der giver skolemad og skolegang til børn i Burkina Faso.

Løbet arrangeres hvert år af Soroptimist International-klubber i hele landet. I uge 34 kører feltet fra Hjørring til Aabenraa.

Undervejs cykler lokale klubber med. I år er det Esbjerg Soroptimistklub, der står klar til at tage imod rytterne, når de ankommer fra Varde om eftermiddagen den 22. august.

Esbjerg klar i Heerups Have

Klokken 17.30 ruller cyklisterne ind i Heerups Have på Torvet. Her har der hele eftermiddagen været salg af kaffe, kage og andre lækkerier til fordel for projektet.

Når feltet ankommer, mødes de med lokale borgere og andre cyklister, der har sluttet sig til undervejs.

For Esbjerg Soroptimistklub er det ikke kun en hyggelig dag. Det er også en målrettet indsats for at hjælpe børn, der ellers ville gå sultne i skole eller helt miste muligheden for uddannelse.

”Mættede børn lærer bedst” er løbets slagord. Et dagligt måltid i skolen gør en stor forskel. Det gavner både børns sundhed, deres fremmøde og deres læring.

Alle kan bidrage

Siden projektets start i 2012 er der i Danmark samlet over 2,6 millioner kroner ind. Sidste år satte man rekord med 498.027 kroner. Det svarer til, at 1.412 børn fik skolemad i et helt år.

Løbet stopper ikke i Esbjerg. Allerede næste morgen, den 23. august klokken 09.00, fortsætter turen fra Bomholt Plads mod Vejen og Aabenraa. Her håber arrangørerne, at mange lokale cyklister vil slutte sig til turen til Vejen.

Har man lyst til at cykle med og støtte sagen, kan man kontakte Nanna Iversen fra Esbjerg Soroptimistklub eller læse mere her.

Faktaboks: Sådan kommer MTW på Hjul til Esbjerg den 22. august

  • 10.00: Start i Skjern med forfriskninger. Videre til Tarm for kaffe.
  • 11.00: Afgang mod Grindsted.
  • 12.30: Modtagelse i Grindsted ved Loft og MAGION. Musik, bod, spinning og tale fra borgmester Stephanie Storbank, som cykler med mod Varde.
  • 14.00: Afgang mod Varde.
  • 15.30: Ankomst til Varde.
  • 16.30: Afgang mod Esbjerg.
  • 17.30: Ankomst til Heerups Have, Esbjerg. Cafébod, fællesskab og velkomst.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.