Færdig i Esbjerg: Lufthavnsdirektør træder tilbage
Susanne Kruse Sørensen står ikke længere i spidsen for Esbjerg Lufthavn.
Efter gensidig aftale har den nu tidligere chef for lufthavnen øjeblikkeligt fratrådt stillingen.
Det bekræfter kommunikationschef for Esbjerg Kommune, Thomas Reil, til tvSyd, men da der er tale om en personalesag vil han ikke kommentere yderligere.
Tidligere har der været rapporter om dårlig ledelse og udfordringer med sikkerhed og arbejdsmiljø.
Susanne Kruse tiltrådte stillingen som lufthavnschef 1. august 2020 efter en tid som direktør i Vordingborg Erhverv A/S.
Hos Esbjerg Lufthavn overtog hun jobbet efter John Nielsen.
JydskeVestkysten oplyser yderligere, at der i anden halvdel af 2025 kunne tre rapporter fra et eksternt konsulentfirma, hyret ind af Esbjerg Kommune, berette om dårlig ledelse og udfordringer med sikkerhed og arbejdsmiljø.
Læs også: Debat og stegt flæsk: Lokale kandidater tørner sammen i Esbjerg