Færre parallelsamfund på landsplan: Esbjerg-område er stadig på listen
Hvert år i begyndelsen af december kommer Social- og Boligministeriets liste over parallelsamfund og udsatte boligområder.
Af en pressemeddelelse fremgår det, at antallet af parallelsamfund er faldet på landsplan fra 12 til otte.
I Esbjerg er der dog ikke nogen ændringer.
På listen er Stengårdsvej i Esbjerg Ø, og det er den stadig på den opdaterede liste.
Stengårdsvej er også på listen over omdannelsesområder, der har erstatter den tidligere liste over hårde ghettoområder. Ved et omdannelsesområde forstås et boligområde, som de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Samtidig skal to af følgende fire kriterier være opfyldte:
- – Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
– Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
-Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
– Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Social- og Boligministeriet.
Esbjerg er også repræsenteret på listen over udsatte boligområder. Det drejer sig om Præstebakken/Syrenparken, Stengårdsvej og Hedelundgårdparken.
For udsatte boligområder gælder de samme kriterier som ved parallelsamfund. Forskellen er, at det kun er i parallelsamfund, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Listen med udsatte boligområder er på landsplan også faldet fra 19 til 12.
“Mit mål er nul parallelsamfund. Så vi får et mere samlet Danmark, og så børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet. Selvom vi ikke er i mål endnu, så slår de nye opgørelser klokkeklart fast, at indsatserne virker. Det viser sig også i det, jeg synes er den bedste nyhed i år – nemlig at der ikke er kommet nye områder på listerne”, siger Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter:
“Det er virkelig vigtigt, at vi holder fast nu. Vi har et mål om, at Danmark skal være fri for parallelsamfund om fem år. Det kræver, at kommuner og boligorganisationer bruger de redskaber, som lovgivningen tilbyder – også til at gennemføre egentlige omdannelser. Det kommer jeg til at have fokus på.”
Det internationale kvarter
Ifølge borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), kommer det ikke som den helt store overraskelse, at områderne fortsat er på listerne. Han hæfter sig til gengæld ved, at i Esbjerg Kommune har man gjort meget for at løse udfordringerne i de udsatte boligområder.
Det har man blandt andet gjort med projektet Det Internationale Kvarter, der omhandler udviklingen af Jerne og Stengårdsvej til et fælles socialbæredygtigt kvarter.
Jesper Frost Rasmussen ser to primære årsager til, at områderne i Esbjerg stadig er på listerne.
Den ene årsag er den såkaldte 30 procent-regel, som fastsætter, at der kun må optages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Dermed kan det være svært at få en plads i den lokale daginstitution, hvis ens adresse er i et udsat boligområde.
“Det bliver svært at ændre, før den regel er lavet om. Reglen gør, at det er svært at få børn i daginstitutioner, og så er det svært at lokke folk til området”, siger Jesper Frost Rasmussen.
Den anden årsag, som Jesper Frost Rasmussen fremhæver, er, at tredjegenerationsinvandrer også tæller med i statistikken over folk med ikke vestlig herkomst.
“Det er personer, som har boet hele deres liv i Danmark og har dansk statsborgerskab. De tæller stadig med, selvom de har boet hele deres liv i Danmark”, siger Jesper Frost Rasmussen.
Selvom Stengårdsvej stadig er på listen, så glæder Jesper Frost Rasmussen sig over udviklingen i området.
“Der er rigtig mange gode initiativer i gang, og der sker rigtig meget positivt, som gør områderne mere og mere attraktive. Så jeg bekymrer mig faktisk ikke så meget, om de står på en liste eller ej.”