Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Familie overtager kendt grillbar: Her er de nye ejere

Af Cecilie Winther Christiansen
Johannes og Erik Knudsen, Marina Trafikbar. Foto: Cecilie Winther
Johannes og Erik Knudsen, Marina Trafikbar. Foto: Cecilie Winther

Tilbage i juli kunne vi fortælle, at den legendariske grillbar Marina Trafikbar på Adgangsvejen 25 skulle have nye ejere den 1. september.

Som så mange gange før blev dørene også slået op i dag i spisestedet på Adgangsvejen, men nu er det med nye ansigter bag disken.

Og der er travlt i biksen. Da vi kom ind lidt over middag, var de allerede løbet tør for dagens madpakker, men det er ikke længere et problem.

For nu er Erik Knudsen kommet bag disken, og hvis der ikke er lavet nok madpakker, så skal der laves flere – folk skal ikke gå forgæves.

Det var dagens kunde også glad for, og da madpakken var færdig, blev den leveret udenfor i det skønne vejr.

Johannes og Erik Knudsen, Marina Trafikbar. Foto: Cecilie Winther

Familien Knudsen

Måske har du allerede mødt familien bag Marina Trafikbar?

De nye ejere er Erik Knudsen på 62 år, og sammen med hans børn, sønnen Johannes Knudsen på 38 år og datteren Christina Knudsen på 33 år, har de i dag overtaget grillbaren og vil drive den fremover.

Erik Knudsen står også for Kongeåhallens cafeteria i Gredstedbro, hvor han fortsat også vil være at finde. Hans datter Christina Knudsen har tidligere arbejdet ved Marina Trafikbar, og sønnen Johannes Knudsen er også plastmager på Lynddahl i Ribe.

Den daglige drift vil Christina Knudsen på sigt stå for. Hun har rykket teltpælene op fra Skive og er vendt hjem igen.

De nye indehavere fortæller, at hver anden fredag kan esbjergenserne sætte tænderne i stegte grillkyllinger fra Marina Trafikbar, og det starter allerede nu på fredag.

Ændrer lidt i konceptet

Hvis du har besøgt Marina Trafikbar fast, kender du sikkert til deres daglige “varme ret”. Da vi var forbi, kom der også en flok håndværkere ind og efterspurgte den.

Men fra i dag serverer de kun den særlige “dagens varme ret” om onsdagen. Dog kan du stadig hver dag forsyne dig med grillmad, som du kender den, og med deres smørrebrød og madpakker. De leverer også mad ud af huset, hvis du står og mangler det.

Måske har du set på marinatrafikbar.dk, at der står, at fra den 1. september skifter “Det varme køkken” navn til “Frikadellen”. Dette har dog ikke noget at gøre med Marina Trafikbar på Adgangsvejen 25 længere. Det er den tidligere ejer Brian Steiness, der stadig står for den del.

Del artikel

Andre læser også