Fanø i uld og ord: Strik og stærkt samarbejde
Fanø Strik Festival vender tilbage 11.-14. september.
I år bliver der endnu flere aktiviteter og et nyt samarbejde mellem Fanø Strik, Destination Vadehavskysten og aftenskolen FOF-Vest.
Festivalen breder sig over hele øen med workshops og foredrag i både Nordby, Sønderho, Rindby og Fanø Bad.
FOF-Vest står bag en række arrangementer i Strien i Nordby med fokus på strikkekultur og skaberglæde.
Læs også:
Efter mange år i Esbjergs gågade: Nu er det slut
“Vi ønsker at styrke både Fanøs kreative identitet og udbrede kendskabet til strikningens kulturelle og historiske dybde,” siger Tatjana Johnsson, fagkonsulent hos FOF-Vest.
Garnfællesskab
Blandt årets foredrag er Bær dine fejl – et musikalsk strikkeshow, Den vandrende strikker, Håndens arbejde og mentale trivsel og Badass broderi – Fuck Bagsiden.
Et særligt indslag er forfatteren Maj My, der holder oplæg om sit Ærø Manifest. Selvom hun ikke selv strikker, rammer hun festivalens værdier, forklarer Cecilie Lykkegaard Nielsen fra Destination Vadehavskysten:
“Majs bog er en spændende og normkritisk invitation til ø-livet, til nærværet og det at trække stikket – temaer, der også gør sig gældende for vores hyggelige strikkefestival.”
Foredragene afholdes i Strien, Lindevej 5–7 i Nordby. Der er begrænset antal pladser, og billetter kan købes på:
Festivalen henvender sig til både erfarne strikkere, nybegyndere og dem, der blot vil opleve Fanø i kreative omgivelser.
Se mere her.