Far på barsel savner fællesskab i Esbjerg: Jacob sagde det højt
Formiddagene har fået et andet tempo for Jacob Krogsager Pedersen.
Hvor dagene tidligere var styret af arbejde, aftaler og faste rammer, handler de nu om søvnrytmer, barnevognsture og et lille menneske, der langsomt folder sin personlighed ud. Midt i barslen mærkede den 34-årige esbjergenser, at noget manglede.
Ikke kærlighed eller mening, men et fællesskab. Derfor skrev han et opslag på Facebook og rakte ud efter andre fædre i samme situation.
Barslen blev anderledes end forventet
Jacob Krogsager Pedersen er 34 år, gift med Eva Pedersen på 32, og far til parrets første søn, som blev født i april.
Barslen begyndte med de klassiske 14 dage efter fødslen, men oplevelsen ramte hårdere, end han havde forestillet sig.
“Det var overvældende. Man går fra at tage ansvar for sig selv til pludselig at have ansvar for et andet menneske,” siger han.
Han beskriver, hvordan det især i starten var svært at finde sin rolle som far.
Ikke fordi han var på vej til at knække, men fordi følelserne fyldte mere, end han havde forventet, og fordi hverdagen ændrede sig radikalt fra den ene dag til den anden.
Et barn der kom mod alle odds
Vejen til forældreskabet havde været lang for Jacob og hans kone.
I flere år kæmpede de med fertiliteten og gennemgik behandlinger, som ikke førte til en vellykket graviditet. Undervejs oplevede de også tab, som satte sig følelsesmæssigt.
“Det tager mere på én, end man tror. Man bliver meget mere følelsesladet,” fortæller Jacob.
Da graviditeten endelig lykkedes, føltes det derfor næsten uvirkeligt. Parret omtaler i dag deres søn som en mirakelbaby, netop fordi han kom efter en lang periode præget af usikkerhed og håb, der flere gange blev brudt.
Da stilheden fyldte for meget
Da Jacob senere gik på barsel på fuld tid, mærkede han et savn.
Han beskriver sig selv som et menneske, der trives blandt andre, og hverdagen derhjemme kunne hurtigt blive ensformig.
“Jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke kom ud og snakkede med andre, der havde det på samme måde, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle gøre med mig selv,” siger han.
Han deltog i sundhedsplejens grupper, hvor forældre mødtes og delte erfaringer, og oplevede, hvor stor en forskel det gjorde at høre andres historier.
Det gav en ro at opdage, at han ikke stod alene med sine tanker.

Et Facebook-opslag med et enkelt formål
Efterhånden som sønnen blev ældre, og dagene fik mere indhold, valgte Jacob at skrive et opslag på Facebook.
Ikke med ambitionen om at starte noget stort, men med et simpelt ønske om kontakt.
“Der findes jo mødregrupper. Hvorfor skulle der ikke også kunne være fædregrupper,” siger han.
Opslaget førte hurtigt til henvendelser fra andre fædre.
Blandt andet fra en far, der var flyttet til Esbjerg og savnede et netværk. De mødtes kort efter, og oplevelsen bekræftede Jacob i, at behovet var reelt.
Fædre taler anderledes end mødre
For Jacob handler fællesskabet ikke om at sammenligne køn, men om forskellighed.
“Der er bare forskel på fædre og mødre. Fædre er mere direkte. Det var rart at være sammen med nogen, der talte på samme måde,” fortæller han.
Han oplevede, at det gav en anden form for åbenhed at dele barslen med andre fædre, hvor samtalerne kunne være mere ligefremme og uformelle.
Behovet for steder at mødes
Jacob peger på, at mulighederne ofte findes, hvis man opsøger dem.
Biblioteker, kirker og aktiviteter som babysalmesang rummer også fædre. Alligevel savner han flere uformelle mødesteder i Esbjerg.
“Det behøver ikke være noget stort. Et sted der er åbent, varmt og tilgængeligt, hvor man bare kan mødes,” siger han.
Han nævner andre byer, hvor fællesskaber opstår mere naturligt, og håber, at noget lignende med tiden kan vokse frem lokalt.
Livsglæde som drivkraft
For Jacob handler initiativet i sidste ende om livsglæde.
“Det ville give mig mere livsglæde at have noget at stå op til. At vide, at i dag skal vi det her,” siger han.
Han er overbevist om, at fællesskabet ikke kun gavner fædrene selv, men også familielivet derhjemme.
“Når min kone spørger, hvordan min dag er gået, vil jeg kunne sige, at den har været god, fordi jeg har været sammen med andre fædre.”