Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fartkontrol i Ribe: 32 bilister fik en hilsen

politi-7-scaled

Mens vejarbejdet på Rute 11 i Ribe lakker mod enden, har flere bilister fået en dyr påmindelse om at sænke farten. To aftener med automatisk trafikkontrol resulterede i i alt 32 sager, hvoraf flere førte til klip i kørekortet.

Politiet målte farten på Industrivej i Ribe, som i en periode har fungeret som omkørsel på grund af vejarbejde i rundkørslen ved Varde Hovedvej, Trojelsvej og Koldingvej. På strækningen gælder der en hastighedsgrænse på 50 km/t.

24 bilister på én aften

Ved den første måling, som fandt sted tidligt i perioden med omkørsel, blev 24 bilister taget i at køre for hurtigt. To af dem fik et klip i kørekortet. Den højeste hastighed, der blev målt, var 77 km/t.

Ved den anden måling onsdag i denne uge blev otte bilister registreret for hastighedsovertrædelser. En af dem fik et klip i kørekortet. Også her blev der målt en topfart på 77 km/t.

Farten skal ned ved vejarbejde

Politiet minder om, at det er ekstra vigtigt at sænke farten i områder med vejarbejde, hvor forholdene ofte er ændrede og mere uforudsigelige end normalt.

“I færdselsafdelingen prioriterer vi hastighedsmålinger ved vejarbejde og omkørsler, fordi der er øget risiko for ulykker. Dem vil vi gerne forebygge. Vi opfordrer borgerne til at sænke farten, så alle kommer sikkert hjem”, siger politikommissær Anders Borg, der er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sidste chance for omkørsel i aften

Den midlertidige omkørsel på Industrivej bliver brugt for sidste gang i aften, fredag, hvor Rute 11 er spærret fra klokken 19.00 til 06.00. Vejarbejdet forventes afsluttet lørdag morgen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.