Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fejede rivaler af banen: Nu er de blandt de bedste i Danmark

liga-drenge
Ribe-Esbjerg HH's U19-hold er klar til at spille med i ligaen. Foto: Ribe-Esbjerg HH

Der er meget mere end den flotte sæsonindledning med syv point i de fire første kampe for ligaholdet at glæde sig over i Ribe-Esbjerg HH netop nu.

Nu er det nemlig en kendsgerning, at klubbens U19-hold i den kommende sæson skal spille med blandt de allerbedste i landet – og det er faktisk ekstra flot, da samtlige spillere på holdet på nær en enkelt er førsteårs U19-spillere.

I alt syv hold var forhåndsudtaget til ligaen, men talenterne fra Ribe-Esbjerg HH var ikke med på Dansk Håndbolds første liste.

Henover et par weekender i henholdsvis Aabybro og hjemme i Guldager har holdet dog vist så meget format og potentiale, at Ribe-Esbjerg HH nu er blandt de i alt 13 ligahold i sæsonen 2026-27.

Det blev nemlig til i alt fire sejre ud af lige så mange mulige – og så var træner Lars Nielsen godt klar over, at der var en fin chance for at få en plads i det fine selskab.

“Vi var selvfølgelig jublende glade, og drengene har bare gjort det super flot, men det var først i dag (mandag, red.), at vi fik vores ligaplads endelig bekræftet”, forklarer han.

Lærerigt år

I de fire kampe har Ribe-Esbjerg HH vundet over Silkeborg-Voel, Skive, Kolding og Aabybro.

“Vi har intet fået foræret, vi har spillet os til det. Nu ser vi frem mod et meget lærerigt år, hvor vi skal op mod de bedste. Det bliver hårdt, men det bliver også fedt.

Flere af spillerne på U19-holdet har ind i mellem trænet med ligaholdet, og der er mange spillere med et stort potentiale.

“I denne sæson handler det om udvikling. Vi mangler nok noget på fysikken i forhold til nogle af de andre hold, men det må vi arbejde med”, tilføjer træneren, der skal i ilden i ligaen sammen med sit hold senere på måneden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.