Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fejring i Esbjerg: Turismeprisen 2025 uddelt

I dag blev turismekonferencen “Vi hylder turismen” afholdt på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg.
Konferencen samlede erhvervspartnere, turismeaktører og interessenter til en inspirerende dag med fokus på udviklingen af turismen langs Vadehavskysten.

Et af højdepunkterne på konferencen var uddelingen af Vadehavskystens Turismepris 2025, hvor aktører, der har gjort en ekstraordinær indsats for destinationen, blev fejret.

Årets vinder blev Fanø Krogaard, som med en gennemført og helhedsorienteret tilgang til turisme imponerede både fagjury og publikum. Kroen hædres for sit stærke fokus på bæredygtig helårsturisme, evnen til at skabe autentiske oplevelser og for sin rolle som aktiv medspiller i det lokale fællesskab.

“Tusind tak, vi er meget beærede, og vi er utrolig stolte af det, vi laver og det, vi har skabt. Vi er stolte over Fanø, og det har været en kæmpe motivation for os hele tiden,” sagde en tydeligt rørt Mette Hyttel fra Fanø Krogaard ved prisoverrækkelsen.

Vigtig aktør

Fanø Krogaard har de seneste år markeret sig som en vigtig aktør på Vadehavskysten – ikke blot som et overnatningssted, men som en helhedsoplevelse, hvor gastronomi på højt niveau, historiefortælling og fællesskab går hånd i hånd.

Kroen samarbejder tæt med lokale producenter, kunstnere og formidlere og er kendt for at engagere både gæster og øens beboere i arrangementer, der skaber værdi hele året.

Turismeprisen tildeles på baggrund af kriterier som bæredygtighed, innovation, lokalsamfundsengagement og formidling af den lokale kulturarv – og på alle områder har Fanø Krogaard sat barren højt.

Med prisen cementeres deres rolle som foregangseksempel i en tid, hvor ansvarlig og stedbundet turismeudvikling er vigtigere end nogensinde før.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.